Søndag deltog Brønderslev Bokseklub i et diplomstævne med 5 boksere, heraf var 3 af dem debutanter.
Alle bokserne gjorde en flot figur, især var vi spændte på de 3 debutanter, men alle 3 klarede sig særdeles flot, og èn af dem præsterede oven i købet at bokse sig til et diplom i sin allerførste optræden i bokseringen.
Det var den unge Hasib Rahim, som boksede en flot kamp og han blev af dommerne belønnet med et diplom fra Danmarks Bokseunion. Det samme gjorde sig gældende for Christian Tønder, som boksede sig til sit tredje diplom efter en særdeles flot indsats mod en bokser fra Pandrup Bokseklub som også fik diplom.
De tre andre brønderslevboksere som deltog, var debutanterne Patrick Brobak og Alex Jerimiasen, som begge boksede flotte kampe, men de mangler lige det sidste, som kunne have udløst et diplom, men det skal nok komme.
Sidste brønderslevbokser i ringen var Robert Lundberg, han manglede kun lige et par point i at få det eftertragtede diplom, men som sædvanlig en god og gedigen indsats fra Roberts side.
En god dag i Lindholm Bokseklubs lokaler, som sædvanlig et godt tilrettelagt stævne hvor alt klappede, stor ros Til AK Jyden og Lindholm Bokseklub
Erik Thrane Brønderslev Bokseklub