Art By Me
FOF Vendsyssel
DN Isolering
Baggesen

VI ER DANSK MESTER 2019/2020

Ligasæsonen er slut, og den nuværende stilling bliver dermed gældende. Det betyder derfor, at vi for femte gang i klubbens historie kan kalde os danske mestre – og at vi for første gang har vundet DM-titlen to år i træk.

Beslutningen om at afslutte ligasæsonen blev i dag truffet af udvalget for professionel håndbold i Dansk Håndbold Forbund som en konsekvens af gårsdagens pressemøde fra Statsministeriet. Læs mere om beslutningen her: https://www.dhf.dk/nyheder-og-presse/nyheder/hth-ligaen-primo-tours-ligaen-samt-1-division-for-herrer-og-damer-afsluttes/

– Jeg er naturligvis rigtig stolt og glad for, at vi nu kan kalde os dansk mester for femte gang i klubbens korte historie. Jeg ser med glæde tilbage på den sæson, vi har haft, men vi ville selvfølgelig allerhelst have spillet sæsonen til ende på normalvis. Det ændrer dog ikke ved, at vi har præsteret på et højt niveau hele sæsonen og allerede havde sikret os grundspilssejren i suveræn stil. Jeg er derfor glad for, at spillere og alle omkring klubben får et dansk mesterskab med i bagagen ovenpå alt det hårde arbejde sæsonen igennem, siger direktør Jan Larsen og fortsætter:

– Den nuværende situation ligger selvsagt en dæmper på fejringen indtil videre. Men vi vil undersøge muligheden for, hvordan vi kan markere dette mesterskab med vores fantastiske fans og samarbejdspartnere samt alle i og omkring klubben – selvfølgelig med den forudsætning at myndighedernes anbefalinger overholdes, slutter Jan Larsen.

Afgørelsen fra udvalget for professionel håndbold betyder også, at vi kan se frem til igen at deltage i Champions League den kommende sæson.

Kilde: Aalborg Håndbold

AKKC
GF Forsikring
Jysk tagrende rens
Birks Bikeshop