Det sker kun i Aarhus og Randers, kunne det ske i Brønderslev kommune?
Med baggrund i den aktuelle debat om ældrepleje eller mangel på samme, må jeg erkende, at det ikke kun handler om manglende ressourcer, om der en normering på 7,9 eller 8,3 – det handler i høj grad også om, at have og anvende de rigtige ressourcer i rette tid, her tilslutter jeg mig andre der har kommenteret ældreområdet. ”Det handler om ledelse på de enkelte plejehjem”.
Det er uden undtagelse en leders opgave at:
- ansætte og videreuddanne det rigtige personale, som vejledes og motiveres, gennem synlig ledelse,
- afskedige det forkerte personale som afdækkes, gennem synlig ledelse,
- sætte rammerne, motivere og fastholde sit personale, gennem synlig ledelse,
- delegere kompetencer og ansvar til sit personale, gennem synlig ledelse,
- kontrollere og vejlede, de rammer der er sat følges, gennem synlig ledelse
- sørge for at fordele ressourcerne der hen hvor behovet er hentes, gennem synlig ledelse,
- melde op af “i tide” hvis der i en periode er knappe ressourcer, gennem synlig ledelse,
- sikre at tilliden fra borgeren og de pårørende til plejen er tilstede, gennem synlig ledelse,
Jeg har gennem de seneste 9 år haft min ugentlige gang på et plejehjem, og her mødt dedikerede medarbejdere der leverer en omsorgsfuld og kærlig pleje, ”talen til beboer er afstemt efter den enkelte”. Jeg har desværre også mødt enkelte som måske ”kunne være bedre egnet et andet sted” rigtige mange vikarer, som af gode grunde manglede uddannelse og erfaring – begge grupper presser det faste personale.
I de snart 3 år jeg nu har siddet i ældreomsorgsudvalget i Brønderslev kommune, har jeg haft mit fokus på ældreområdet og ikke mindst tilsyn med vores plejehjem og ældrepleje, mit fokus er absolut ikke ændret. Jeg er opmærksom på ikke alt er som det bør være, men jeg håber på – man som pårørende, straks retter henvendelse til den stedlige ledelse, såfremt man ikke mener der leveres den rette pleje, alternativt har vi en forvaltning og os politikere der har det politiske ansvar.
Når ældreområdet efter budgetlægningen for de kommende år er lagt, skal dele af økonomien anvendes til at videreuddanne, afvikle og ansætte ledere – ”der vil og kan ledelse”. Ligeledes skal der afsættes økonomi til uddannelse af de mange gode medarbejder, vi har i vores ældrepleje. Her tænker jeg på al den teknologi som gradvis indføres i ældreplejen for at frigøre ”varme hænder” til vores ældre borgere.
Citat fra en ældre borger: ”Jeg er ikke bange for at dø, det er mere vejen dertil”.
Jeg vil som politiker – medvirke til en ”bedre og bredere vej”.
Af Klaus Riis Klæstrup (V) medlem af ældreomsorgsudvalget i Brønderslev kommune