K.E.C. Jammerbugt kulturcenter
Mortensens Mad
Bondestuen
PrinterEksperten

I foråret 2020 måtte en koncert med Mikael K i BASaren i Nørregade udsættes på grund af den første coronanedlukning.

 

Den blev i stedet fastsat til at finde sted lørdag den 23. januar kl. 20.00, og nu håber man i BASaren, at sygdomsudviklingen vil gøre, at restriktionerne ikke forlænges yderligere, så koncerten må flyttes igen.

”Vi tror på fremtiden, og vi skal være klar med kultur, når mulighederne er der igen”, siger Arne Mogensen fra Brønderslev Amatør Scene.

Mikael K er en farvestrålende singer/songwriter, der mestrer det danske sprog – og er tilmed en underfundig historiefortæller. Han synger om hverdagsagtige ting og om mennesker på en poetisk og ligefrem måde.

Mikael K mange forskellige hatte på – musiker, tekstforfatter, klummeskriver og tv-vært – men først og fremmest er han en moderne trubadur.

I 2019 har TV2-nord og TV-MidtVest sendt 10 afsnit i programrækken DIT LIV ER EN SANG med Mikael K i rollen som vært. Her har han drønet rundt med et kamerahold i nakken og mødt mennesker, han skulle portrættere og skrive nye sange om.

Den nordjyske trubadur har siden 2002 med sit band Klondyke udgivet 6 anmelderroste albums med dansksprogede sange.

Mikael K har modtaget Danmarks Radios P4-pris 2007, Bjørn Afzelius-prisen 2008, Gelsted-Kirk-Scherfig prisen 2011 samt en Danish Music Award-Folk 2012/13 som Årets Sangskriver.

Han indtager scenen med sine instrumenter (guitar, banjo, mundharpe mm.) og sine vedkommende anekdoter og historiefortællende sange.

Billetter sælges i døren og i forsalg på www.basbio.dk, og Arne Mogensen fra Brønderslev Amatør Scene oplyser, at både billetpris og gebyr vil blive refunderet, såfremt de nuværende restriktioner forlænges – ”Men det håber vi naturligvis ikke, at de gør”, slutter han af.

Bosætning Jammerbugt
GF Forsikring
Hvilshøj Auto
Bilhuset Biersted A/S