Artikelfoto: De dygtige BI-ØBI U18-21 drenge med leder, Helle Bæk Christensen. Privatfoto
Brønderslev Idrætsforening og Ø. Brønderslev Idrætsforenings, håndbold fælleshold i U18-21 i herrekategorien, deltog i ugen i Balaton Füred håndboldturneringen i Ungarn.
Dette blev gjort med største mulig succes, 6 kampe gav 6 sejre og en ubestridt førsteplads og dermed Guldmedaljer til de lokale håndboldhelte. Holdets målmand, Mads Boelt blev endda kåret til turneringens bedste målmand. Mange af ØBI´s deltagere spiller til dagligt på klubbens førstehold i Jyllandsserien.
BI-ØBI Fællesholdet i U15 Drenge, var også med i Ungarn for at deltage i turneringen, her blev det også til en flot placering, det blev samlet til en 3. plads i U15 rækken og dermed vankede der Bronzemedaljer til de unge knægte.