En træt, men glad Christina Blach fra butikken Blach & Co, kunne i dag åbne dørene for kunderne for allerførste gang efter flytningen af alle butikkens varer, inventar mm fra Algade 7 ved Thiele og ned i Cafe Chris gamle lokaler overfor ONLY.
Christina er glad for de større lokaler hun nu har til rådighed, lige omkring 100m2 mere bliver det til med det hele. Dette har gjort at hun har taget nogle nye varer ind i sortimentet, b.la dansk legetøj i primært bæredygtige materialer, så som bambus. Men der er altså også noget metal i legetøjet for at styrke strukturen.
Smageriet er et nyt tiltag, det er et lokale hvor hun vil afholde smagning af de forskellige spiritusser og vin som Blach & Co fører i sortimentet. Men en kreds af venner kan også gå sammen og booke rummet til en privat smagning.
Christina ser frem mod nogle gode år i de nye lokaler, der skal i hvert tilfælde gå mere end 2,5 år igen inden der atter skal flyttes butik, det har hun lovet gemalen..