Køb et håndværkertilbud: Her er det billigste af det billigste
Vil du have dit drømmehus, og har du hænderne skruet godt på, så køb et håndværkertilbud. Der er aktuelt 126 til salg, og vi har fundet markedets billigste.
Er du på boligjagt, men har du kun en lille sum penge, er det måske en løsning for dig at købe et håndværkertilbud til en lav pris og bruge resten af budgettet på at renovere?
Det kræver selvfølgelig, at du selv kan svinge kobenet, bruge en skruemaskine og hamre et søm i. Kan du det, kan du til gengæld ende med at stå med dit drømmehus.
”Vi ved fra tidligere undersøgelser, at prisen på håndværkertilbud i gennemsnit er cirka halvt så stor som på andre huse. Derfor har du en buffer i budgettet til at renovere huset og få det, som du vil have det. Selv for dig, der har et meget lille budget, er der muligheder på markedet. For at illustrere det har Boligsiden fundet de 10 billigste håndværkertilbud, der alle koster under 300.000 kroner,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
Ejer du en bulldozer?
I de allerbilligste håndværkertilbud er der så heller ikke ret meget, du kan bruge, når du skal bygge huset op igen. Ja, faktisk skriver nogle af ejendomsmæglerne deres salgsopstillinger med et glimt i øjet. Hør bare det her om landets billigste håndværkertilbud på Hobrovej i Hobro.
”Har du hænderne godt skuret på? Eller ejer du en bulldozer som trænger til at blive luftet?”
Er du den, der har bulldozeren stående i garagen, er det måske dig, der skal overtage håndværkertilbuddet på Hobrovej, som du lige nu kan få for 99.000 kroner.
Tjek det og de 4 andre billige håndværkertilbud som alle ligger i Nordjylland.
-
M²-pris
934 kr.