GFE Krogenskær P/S på Vildmosevej 21, Brønderslev, har anmeldt udvidelse af det årlige biomasseoptag fra 36.400 tons til 100.000 tons. Der er ikke tale om en fysisk udvidelse af anlægget, men alene en udvidelse af biomasseindtaget, som kræver mindre ændringer af det eksisterende anlæg.
Hvis et projekt vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt, er projektet omfattet af krav om miljøvurdering, og der skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport (VVM).
I forbindelse med foroffentlighedsfasen for udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten afholdes der borgermøde. Borgermødet afholdes mandag den 16. december 2019 kl. 19.00 i kantinen på Brønderslev Rådhus.
I den forbindelse udskydes fristen for at komme med bemærkninger til den 15. januar 2020. Der kan læses nærmere om processen og indsendes bemærkninger på kommunens hjemmeside, https://www.bronderslev.dk/Borger.aspx