Nordjysk Motor Co.
Nordjyske Bank
Bondestuen
Kaffebaren

Tirsdag den 26. oktober kl. 19 holder museumsinspektører Anders Kilgast Jensen fra Museum for Forsyning og Bæredygtighed foredrag på Vildmosemuseet, Nørregade 35 i Brønderslev.

Foredraget handler om Brønderslevs eksplosive udvikling fra landsby til købstad. På 100 år udviklede byen sig fra at være landsbyen Vester Brønderslev med cirka 700 indbyggere til at være købstaden Brønderslev med over 5000 indbyggere.

Under foredraget vil Anders Kilgast Jensen gennemgå denne udvikling, som foregik fra starten af 1800-tallet frem til at købstadstitlen blev tildelt i 1921. Fortællingen handler både om store nationale samfundsændringer, der fik direkte indflydelse på Brønderslev, og om enkeltpersoner, der var med til at ændre byens historie.

Hør mere om krobyen ved landevejen, jernbanens ankomst og om ejendomsspekulationer. Hør om hvordan Vester Brønderslev blev til Brønderslev og hvordan byen fik storbypræg og købstadstitel.

Arrangementet afholdes i anledning af Brønderslevs 100-års jubilæum som købstad.

Billetter til foredraget købes i døren, billetpris 50 kr.

Mere om foredragsholderen:
Anders Kilgast Jensen (født 1988) er museumsinspektør ved Museum for Forsyning og Bæredygtighed. Anders var redaktør og medforfatter på jubilæumsbogen ”Brønderslev Købstad længe leve!”, udgivet i 2021 af Museum for Forsyning og Bæredygtighed.

Museet har udstillingsstederne Dorf Møllegård og Vildmosemuseet.

Kilde: Vildmosemuseet

 

Kaffebaren
Suvo
Faarup skovhus
Baggesen