Desværre viste det danske sommervejr sig fra den grå og våde side, da man indviede den nye Bypark i Ø. Brønderslev midtby lørdag formiddag.
Men regnen var ikke så tæt, at den holdt folket væk fra begivenheden. Byens foreninger og kommunens politikere var mødt talstærkt op på den flag-udsmykkede plads, af politikere kan nævnes bl.a Borgmester Mikael Klitgård, Karsten Frederiksen, Klaus Riis Klæstrup, Peter Stecher m.fl.
Der blev holdt en række taler af de implicerede i projektet og efterfølgende var der pølser og lidt drikkevarer til alle og børnene tog ivrigt den nye legeplads i brug.