Det har længe været almen viden, at ”julen varer længe og koster mange penge”. Særligt de sidste 6 år har der da også tegnet sig et billede af, at danskernes forbrug i julemåneden har været stigende for hvert enkelt år. I 2016 brugte vi således flere penge end i 2015, og i 2017 steg forbruget i forhold til året før.
Alt tyder på, at dette år følger med i tendensen, da prognosen lyder på et merforbrug i omegnen af 14,7 mia. Dette tal svarer til, at hver dansker bruger 5.500 kr, mere i december end i resten af årets måneder.
Merforbrug i december
At merforbruget sker i lige præcis december måned skal selvfølgelig tilskrives den fede, gode mad danskerne spiser, de store julegaver der købes til venner og familie men måske også bare det faktum, at man oftere hygger inden for i den kolde måned, hvor de fleste trods alt også har en smule ferie. Al statistik viser dog også, at mere og mere af julehandlen, ikke mindst til julegaver, allerede foregår i november. Hvad end det er grundet butikkernes adoption af det amerikanske koncept Black Friday eller et resultat af de tidlige mængder julepynt i de danske butikker, kan tendensen altså ses i statistikkerne.
Corona løfter forbruget
Eksperterne spår dog, at det er særligt julegaverne, der får et løft her i årets sidste måned. Det er blandt andet grundet coronaens indflydelse på vores forbrugsvaner. I det henseende har 2020 nemlig været væsentligt anderledes, hvorfor vores forbrug i december måned også spås at måtte bære præg af det, om end det egentlige svar selvfølgelig først fås tidligt i det nye år, når databehandlingen er færdiggjort. Danskerne har ikke haft mulighed for at rejse, mange har været bange for at miste arbejdet, og så har de fleste fået indefrosne feriepenge tilbage. Alt det, samlet med det faktum, at flere og flere nu endelig kan se en ende på dette år og den pandemi, det er blevet synonymt med, betyder, at vi med al sandsynlighed vil se et stort merforbrug denne december.
Decembers merforbrug uden for gaverne under træet
Derfor kommer det hele heller ikke til at blive brugt på traditionelle gaver som toastmaskiner og anden køkkenelektronik under træet. I stedet spås det, at flere og flere vil bruge noget af den ekstra tid, de trods alt stadig har til at renovere noget i deres liv. Det oplagte er selvfølgelig at renovere hjemmet, hvad end man har brug for nye klinker i køkkenet eller en ny brusestang på badeværelset. Alternativt vælger nogle dog også at renovere på bilen ved enten simpelthen at købe en ny eller installere ny bremsekaliber i den gamle, nedslidte vogn. Der er selvfølgelig utallige måder at bruge penge på, og selvom der spås at være visse tendenser, kommer december 2020 først og fremmest til at være tegn på danskernes, trods alt, relativt høje velstand, symboliseret ved merforbruget, samt den alsidighed, der ikke desto mindre er i det danske forbrug.