Bøgsted A/S
K.E.C. Jammerbugt kulturcenter
PrinterEksperten
Bjælkehytten

Dommerpanelerne i hele landet har nu udvalgt de regionale vindere, som danskerne kan stemme på og dermed sende videre i konkurrencen om Danskernes Idrætspris.

Idrætstilbud til svært overvægtige kvinder, fodbold for flygtningebørn, en golfklub, der hjælper kontanthjælpsmodtagere videre i jobs, en forening, der sender unge ud at gå og et lille landsbysamfund, der går sammen om at etablere et lokalt idrætsmiljø.

Idérigdommen er stor i idrætsdanmark, og indstillingerne fra idrætsengagerede danskere har været mange. Nu er det så blevet tid til at stemme på sin favorit til Danskernes Idrætspris.

Hvert P4-distrikt har haft et kompetent dommerpanel med navne som Michelle Vesterby, Maja Alm, Chris Anker Sørensen og Christinna Pedersen til at vurdere, hvilke tre indstillinger fra hvert P4-område, der skulle sendes videre til afstemning blandt danskerne.

”Det var nogle stærke kandidater på hver deres måde og for hver deres målgruppe. Alle tre initiativer prioriterer fællesskabet på linje med resultatet. Bevægelse og idræt handler i høj grad også om at være sammen med nogen om noget,” lyder det fra dommerpanelet i det midt- og vestjyske, hvor triatlet Michelle Vesterby sad med.

Alle kan stemme, og de tre idrætsprojekter, der får flest stemmer, går direkte videre i konkurrencen. Den endelige vinder afsløres ved DR’s show SPORT 2019 den 4. januar 2020.

Atleter, der har siddet med i P4 distrikternes dommerpaneler, er:

  • P4 København: Juliane Elander (Letvægtsroer)
  • P4 Sjælland: Cathrine Dufour (Dressurrytter)
  • P4 Fyn: Lars Jacobsen (Tidligere professionel fodboldspiller, nu fodboldkommentator)
  • P4 Syd: Maja Alm (Orienteringsløber og atletikudøver)
  • P4 Østjylland: Chris Anker Sørensen (Tidligere professionel cykelrytter)
  • P4 Midt Vest: Michelle Vesterby (Triatlet)
  • P4 Trekanten: Jonas Dal (Cheftræner for FC Fredericia)
  • P4 Nord: Christinna Pedersen (Tidligere professionel badmintonspiller)

Nu er det op til danskere over hele landet at afgøre hvilke tre initiativer, der skal gå videre i landsfinalen. Der kan stemmes på alle initiativer uanset, hvilket område man selv kommer fra på danskernesidraetspris.dk.

Sådan foregår afstemningen:
Ved at gå ind på danskernesidraetspris.dk kan man til og med den 4. december kl.8.00 stemme på det idrætsinitiativ, som man synes fortjener at vinde Danskernes Idrætspris. Det er kun muligt at stemme én gang. Du kan stemme på tværs af områder, dvs. du behøver ikke stemme på projekt, der tilhører dit P4-sendeområde. De tre kandidater, der har fået flest stemmer, går videre i konkurrencen, og den endelige vinder offentliggøres ved DR’s show SPORT 2019 lørdag den 4. januar 2020 i JYSKE BANK BOXEN i Herning.

Kandidaterne, der er gået videre fra hvert af P¤-distrikterne, er:

København:

Sædder IF

FamilieSportsLørdag i Copenhagen Floorball Club

AMOK Metr-O-Cup

Sjælland og øerne:

NFH Ballfighters

Meget Mere Merløse

VHG Aktivitetsdag

Fyn:

Pushing Daisies Girl Skate

Idræt har ingen alder – det er aldrig for sent

Børnebasket Odense

Syd og Sønderjylland:

Recovery Bull

Fnuggeline

Gymnakick

Midt- og Vestjylland:

Slankeforeningen Fnuggeline

Club 5000

Midtmors Parasport

Trekantområdet:

19 i 19

Spinning for udviklingshæmmede

60+ Frisk

Østjylland:

Fodboldlinjen Randers

Café Klubånd

Brug bolden

Nordjylland:

IFS Hjørring

Tornby World United

FIT for Kids

Læs mere om hver enkelt kandidat og afgiv din stemme her 

Kilde: Danmarks Idrætsforbund

Brovst Malerfirma
Guld & Rod
Pj Industries
Guldsmed Hansen