Staudemarken
Mortensens Mad
Bondestuen
Birks Bikeshop

Filmbeskrivelse: ”De forbandede år”

 

BASbio, Brønderslev viser i uge 5+6 ”De forbandede år”.

 

Filmen spiller onsdag, torsdag, fredag og søndag.

Alle dage kl. 19.00.

 

Der er en ekstra forestilling torsdag den 6/2 (uge 6) kl. 14.00 – hvor Ældresagen giver en kop kaffe

 

——————————————————————————————————

 

DE FORBANDEDE ÅR sætter fokus på samarbejdspolitikken i Danmark i besættelsestiden under 2. Verdenskrig og skildrer krigens nådesløse greb om en dansk familie i de første år af besættelsen (1940-43), hvor samarbejdspolitikken eksisterede.

Karl Skov er en selfmade, succesfuld ejer af en stor elektronikfabrik og har en kone og fem børn. De lever det gode, privilegerede overklasseliv på Strandvejen nord for København, da nazisterne besætter Danmark i april 1940.

Karl kæmper for at videreføre produktionen på fabrikken, men for at beskytte sin familie og ansatte begynder han modstræbende at producere til det tyske marked. Det bringer ham ind i et kontroversielt samarbejde med besættelsesmagten og medfører smertelige brud i familien.

Stjernespækket cast skildrer dansk familie under besættelsen

Det er lykkedes Space Rocket Nation og Anders Refn at samle en perlerække af landets bedste og mest populære skuespillere og nogle af sin generations største unge talenter.

I spidsen for det store ensemble ses Jesper Christensen i rollen som Karl Skov. Jesper Christensen har spillet alt fra Bond-skurk til dranker i Bænken, og senest desperat og forarmet bonde i den anmelderroste Før Frosten.

Overfor ham spiller Bodil Jørgensen hans kone Eva, som vi bl.a. kender fra et væld af roller på film, tv, i revy og på teater. Hun har tidligere også haft en stor rolle i en anden film om 2. Verdenskrig, den fantastisk populære Hvidsten Gruppen fra 2012.

I rollerne som parrets fem børn kan publikum glæde sig til at opleve Mads Reuther som Aksel, Gustav Dyekjær Giese som Michael, Sara Viktoria Bjerregaard som Helene, Lue Dittmann Støvelbæk som Knud og Sylvester Byder som Valdemar.

I andre markante roller ses bl.a. Tommy Kenter, Pernille Højmark, Cyron Melville, Peter Schrøder, Steen Stig Lommer, Birthe Neumann, Jesper Lohmann og mange flere.

Kilde: BASbio

Hotel Phønix
Guldsmed Hansen
Hvilshøj Auto
Baggesen