Bøgsted A/S
K.E.C. Jammerbugt kulturcenter
PrinterEksperten
Bjælkehytten

Ny opgørelse: Derfor sælger boligejere huset eller lejligheden

Hvad er den primære årsag til, at folk flytter? En ny afstemning blandt Boligsidens brugere viser, at to ud af fem køber nyt hus eller ny lejlighed, fordi de er vokset ud af deres bolig. Se de øvrige svar her.

Hvis du har prøvet at sælge din bolig, ved du også, at der går rigtig mange overvejelser forud for salget. Mange af de overvejelser hænger helt naturligt sammen med, hvad det er for nogle ønsker, du har til din næste bolig.

Boligsiden har spurgt brugerne, hvorfor de solgte deres seneste bolig, og afstemningen viser, at to ud af fem svarende til 41 procent solgte boligen, fordi de havde brug for mere plads.

”Når man sælger sin bolig, er det typisk, fordi der sker noget i livet, der gør, at behovene ændrer sig. Det kan være, at man bliver færdiguddannet og får et arbejde, hvor man tjener flere penge. Måske får man kæreste og børn. Og måske har den kæreste børn i forvejen. Det kræver en ny bolig – ofte en større en af slagsen,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.

Nogle har brug for mindre plads

Det kan dog også udvikle sig i modsat retning. Det gælder eksempelvis boligejere med børn, der er flyttet hjemmefra. De kan opleve, at huset er blevet for stort, og så er det oplagt at flytte i noget mindre. Også den type livsskiftesituationer er også årsag til mange boligsalg.

”15 procent af deltagerne i afstemningen svarer, at de solgte, fordi de havde brug for mindre plads. Det kan for eksempel være pensionister, der har brug for at komme ud af alle pligterne i det store hus med den krævende have og over i en lejlighed eller et sommerhus tættere på børn og børnebørn,” siger Birgit Daetz.

Mens større eller mindre plads er de mest hyppige årsager til, at boliger bliver solgt, svarer 11 procent, at de solgte, fordi de blev skilt/gik fra en partner, mens ni procent svarer, at de solgte af økonomiske årsager.

Afstemningens resultater
Afstemningen er foretaget blandt brugerne på Boligsiden i perioden fra 11. juli til 31. juli. I alt er der afgivet 1.347 svar til spørgsmålet:

Hvorfor solgte du din seneste bolig?

Kilde: Boligsiden.dk/ Af: Simon Møbjerg Sørensen

Brovst Malerfirma
Guld & Rod
Pj Industries
Guldsmed Hansen