Ledelse og udvikling af en velfungerende forvaltning med et højt fagligt niveau
I Brønderslev Kommune er man tæt på det meste – i midten af Vendsyssel – med en direkte linje til beslutninger, forvaltning og det frivillige fællesskab. I Brønderslev ser de muligheder frem for begrænsninger og formår på trods af svære økonomiske vilkår at skabe en kommune med vækst og udvikling. Visionen er at skabe ”Et godt sted at leve” for alle kommunes borgere.
Fagforvaltningen for Børn & Kultur er robust og veldrevet med et fagligt ambitiøst og sammentømret chefteam i front, som har skabt et godt samarbejdsklima i organisationen. Den sammenhængende børnepolitik udstikker en ambitiøs og samlet retning for forvaltningens arbejde. Fagforvaltningen leverer allerede gode resultater: i skolevæsnet er løfteevnen god, det frivillige engagement er højt og udviklingsprojekter som ”Bevæg dig for livet” og ”Varig spor” er med til at øge kvaliteten af den service, børnene modtager.
Som direktør får du en central rolle i at lede og understøtte den positive udvikling i fagforvaltningen samtidigt med, at du som direktionsmedlem bidrager til, at kommunen fungerer som en helhed, der samarbejder og finder fælles løsninger på tværs af fagforvaltningerne. Helhed, sammenhæng og koordineret udvikling er et højt prioriteret indsatsområde for byrådet og direktionen. Det er man fast besluttet på at blive bedre til.
Direktørens profil
Der søges en dokumenteret succesfuld leder, der allerede har skabt resultater i tilsvarende eller lignende kontekst. Direktøren kan meget vel allerede være chef eller direktør for et tilsvarende eller lignende forvaltningsområde.
Du er en visionær og helhedsorienteret leder, der kan inspirere til den forandring og de resultater, der er ønsket og besluttet. Du er en dygtig kommunikator, der går forrest og skaber glæde og gejst omkring dig. Du er troværdig, har stærke relationelle kompetencer og du behøver ikke at være alt for ”tør” og kedelig.
Er du blevet nysgerrig og overvejer du, om stillingen måske kunne være noget for dig – og du noget for den – så læs mere og få nyttige informationer i det uddybende notat
Du er også velkomne til at kontakte Jan Kjeldsmark fra Mercuri Urval på telefon 4073 4950 for en uddybende snak om dine muligheder i stillingen. Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt, og Brønderslev Kommune vil ikke blive orienteret uden forudgående aftale herom.
Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV på Mercuri Urvals hjemmeside.
Ansøgningsfristen udløber den 4. november 2019, kl. 10.00.
kilde: Brønderslev.dk