Tilbud om åben anonym telefonisk rådgivning
I denne tid er meget forandret – skoler, institutioner og arbejdspladser er lukket ned, og hverdagen ser dermed meget anderledes ud i de fleste familier. Dertil er mediebilledet fyldt med historier om corona virus, som kan give anledning til mange tanker og bekymringer for både børn og voksne.
Derfor tilbyder Brønderslev Kommunes Familiehus Hegely sammen med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) gratis telefonrådgivning til forældre:
Kontakt os på tlf: 9945 4430
Telefonen er åben mandag, onsdag & fredag kl. 9-11 – alle uger undtagen på helligdage.
Brønderslev Kommune tilbyder telefonisk rådgivning, så forældre kan få råd og støtte til at tale med deres børn & unge om corona virus samt til at klare den uvante og nye livssituation, som vi lige nu oplever.
Dit opkald vil blive besvaret af en psykolog, pædagogisk konsulent eller en familiekonsulent. Du vil blive tilbudt en samtale af max 30 minutters varighed.
Da tilbuddet er anonymt, vil dit navn og nummer ikke blive registreret.
Kilde: Brønderslev Kommune