ØBI´s Venner & Supervin Hjørring, indbyder til Gin aften i Samlingshuset
Fredag d. 27. marts kl. 18 i Samlingshuset, Elmevej 124 i Ø. Brønderslev, indbyder ØBI´s Venner og Supervin fra Hjørring til en aften i Gin´s tegn.
Det bliver en aften hvor man vil udforske de mange forskellige gintyper der findes og komme lidt nærmere ind på at mixe den perfekte Gin & Tonic. Gin er så meget mere, end bare en drink der smager af grannåle og er lavet på enebær.
Aftenen startes op med et par stykker smørrebrød og et glas vin, til lige at lægge bund i maven, inden man går i gang med ginsmagsprøverne hen over aftenen, man skal bl.a smage Dingle Gin, der blev kåret som verdens bedste gin til World Gin Awards i 2019.
Sponsor på eventen er: CL Partyservice og JH Auto.
Der er kun sat 100 billetter til salg fra start og hvis der er flere tilbage kan de købes i SPAR Ø.Brønderslev V/ Jan Jæger.
Arrangør: ØBI´s Venner & SUPERVIN Hjørring.