Bøgsted A/S
K.E.C. Jammerbugt kulturcenter
PrinterEksperten
Bjælkehytten

Fra den 1. januar 2020 vil din benzin hedde E10. Det står for 10 % bioethanol, der bliver blandet i benzinen. Det sker for at gøre bilparken grønnere, men har ikke den store praktiske betydning for bilisterne.

Fra den 1. januar vil de danske benzinselskaber iblande 10 % bioethanol i danskernes benzin.

Det sker for at opfylde en EU-målsætning om 10 % vedvarende energi i transporten i 2020. Formålet er at gøre transporten lidt grønnere:

Michael Mücke Jensen, teknik og miljøchef i Drivkraft Danmark siger: – Fordi der nu kommer dobbelt så meget bioethanol i benzinen, vil der også blive udledt mindre CO2. Samlet vil det reducere udledningen af CO2 med cirka 200.000 ton om året at gå fra de nuværende E5 til E10.

Langt de fleste af de benzinbiler, der kører rundt i Danmark, er godkendt til at køre på E10. E10 er bare den nye standard i stedet for E5. Derfor skal du tanke helt som du plejer.

Har du en dieselbil, har dette ikke betydning for dig.

Omkring 5 % af bilparken er ikke godkendt til E10. Det er typisk ældre biler (fra 90’erne) eller nogle af de første modeller med turbo-indsprøjtning. Har du en bil fra 2011 og frem er bilen godkendt til E10.

Er din bil ikke godkendt til E10, kan du fortsat tanke E5 på tankstationer i hele landet. Hold øje med mærket på tankpistolen, hvor det tydeligt fremgår, om du tanker E10 eller E5.

Mere info:

Mere info og svar på spørgsmål på denne side: www.e10benzin.dk hvor der også er liste over bilmærker.

Baggrund:

I EU’s VE-direktiv er der et krav om minimum 10 % vedvarende energi i transporten i 2020. Det opfyldes i Danmark via Biobrændstofloven, og derfor går vi fra 1. januar 2020 fra det nuværende E5 til E10 som standard i benzinen.

Benzinselskaberne begyndte i 2010 at iblande bioethanol i den danske benzin – den E5 standard vi har haft indtil nu.

Den danske bioethanol opfylder EU’s bæredygtighedskriterier.

Kilde: Drivkraft Danmark

Brovst Malerfirma
Guld & Rod
Pj Industries
Guldsmed Hansen