Bøgsted A/S
K.E.C. Jammerbugt kulturcenter
PrinterEksperten
Bjælkehytten

Hirtshals – playstation stjålet ved indbrud i privat bolig


På Toftagervej i Hirtshals blev en privat bolig udsat for indbrud. Det skete tirsdag den 15. oktober kl. 18:30-20:30. Indbrudstyven fik på ukendt vis adgang til huset. Blandt de stjålne genstande var en Macbook og en Playstation.

 

Har du set mistænkelig færden på Toftagervej i Hirtshals? Kontakt politiet på 114.

 

Sindal – indbrud i privat bolig


Tirsdag den 15. oktober kl. 08:00-19:50 blev en privat bolig udsat for indbrud på Danmarksgade i Sindal. Indbrudstyven brød en terrassedør op med en skruetrækker. Herfra fik de adgang til resten af huset, hvor der var tydelige spor af færden. Intet er på nuværende tidspunkt meldt stjålet. Tyven forlod derefter gerningsstedet gennem terrassedøren.

 

Har du set mistænkelig færden på Danmarksgade i Sindal? Kontakt politiet på 114.

 

Mariager – terrassedør opbrudt ved indbrud i privat bolig


På Kransmarksvej i Mariager blev et fritidshus udsat for indbrud. Det skete tirsdag den 15. oktober kl. 17:01. Indbrudstyven brød en terrassedør op med et koben. Herfra fik han/hun adgang til huset, hvor der var tydelig spor af færden. Intet er meldt stjålet på nuværende tidspunkt. Tyven forlod derefter gerningsstedet gennem hoveddøren.

 

Har du set mistænkelig færden på Kransmarksvej i Mariager? Kontakt politiet på 114.

 

Sådan undgår du indbrud – også, når du er på ferie

  • Lås værktøj og haveredskaber inde, så tyven ikke kan bruge det til indbrud. Har du en stige udenfor, så lås den fast.
  • En høj hæk giver tyven ro til at bryde ind. Overvej, om du skal klippe din hæk ned eller gøre plankeværket lavere.
  • Tænk på, hvad tyven kan se gennem dine vinduer. Sæt de værdifulde ting, så de ikke er synlige udefra.
  • Få det til at se ud som om, der er nogen hjemme, når du og din familie er væk.
  • Der må gerne være lidt uorden i haven, så det ser ud som om, der er nogen hjemme. Lad fx haveslangen eller trillebøren stå fremme.
  • Lad være med at annoncere at du er på ferie. Skriv om din ferie på sociale medier når du er kommet hjem.
  • Få hjælp fra din nabo, mens du er væk. Naboen kan fx gå en runde om dit hus, fylde affald i din affaldspose, eller parkere sin bil foran dit hus.

Læs mere om nabohjælp her: dkr.dk/…/nabohjælp/

 

Ellers kan du også høre politikommissær Claus Serup personligt give 3 gode råd til at undgå indbrud:

facebook.com/NjylPoliti/videos/3 gode råd til at undgå indbrud/

Aalborg – bilist anholdt for påvirket kørsel og brud på loven om stoffer


Onsdag den 16. oktober kl. 00:35 blev en 43-årig mand, fører af en personbil, standset til rutinekontrol. Det skete på Østre Alle i Aalborg. Føreren kørte meget usikkert og vaklede på hans ben, efter han steg ud af køretøjet. En narkometertest viste, at manden var under påvirkning af stoffer. Bilen blev derfor også ransaget, hvor 17,11 gram hash og 8,76 gram amfetamin blev fundet. Manden havde desuden intet gældende kørekort. Han blev derfor sigtet og anholdt for kørsel uden førerret, narkokørsel og brud på lov om euforiserende stoffer.

Farsø – bilist anholdt for spritkørsel


En 24-årig mand kørte sin personbil ad Fredbjergvej i Farsø onsdag den 16. oktober kl. 02:34. En patrulje standsede hans bil til et rutine tjek. Her deltog den 24-årige mand i en alkometertest. Desværre gav den udslag, da hans promille var over de tilladte 0,5. Han blev derfor sigtet og anholdt for spritkørsel.

Mariager – ukendt bilist flygtede fra solouheld


En ukendt bilist var del af et solouheld på Dalhusvej i Mariager tirsdag den 15. oktober kl. 22:12. Han kørte syd ad Dalhusvej, hvor han i en venstresvingskurve mistede kontrollen over bilen. Det højre hjulpar var kommet ud i grøften, hvorfor han kørte videre op ad en skråning og væltede bilen om på taget. Den ukendte bilist er efterfølgende flygtet fra stedet. Falck assisterede derefter med borttransport af personbilen til Svendborgvej, Aalborg Øst.

Brovst Malerfirma
Guld & Rod
Pj Industries
Guldsmed Hansen