Artikelfoto: Finalen i Foreign Cup 2020, mellem Grathien Niyonshuti og Szymon Witulski. Privatfoto
Grathien Niyonshuti (D. R. Congo) fra Team Axelsen Bordhockey Koncept sikrede sig for første gang nogensinde sejren i Foreign Cup i bordhockey. Foreign Cup er en turnering for udenlandske statsborgere bosat i Danmark. Turneringen blev afholdt for femte gang.
I finalen i Foreign Cup 2020 vandt Grathien Niyonshuti over vinderen af Foreign Cup 2019, Szymon Witulski (Polen). Mohamad Alian (Syrien) blev nr. 3. Spillere fra 8 forskellige nationer deltog i turneringen, oplyser Bjarne Axelsen, der er manager i TABK.