Nordjysk Motor Co.
Suvo
Bondestuen
Bjælkehytten

Improviseret historiefortælling for de 4-8-årige

Fantasi, overraskelse og samspil med publikum er kodeordene i ”Hatteteater”, hvor intet er planlagt på forhånd, og hvor alt improviseres frem. Det er teatersport i børnehøjde.

På scenen hænger en masse hatte, og den fantasifulde historiefortæller Marianne Siem står klar. Hun inviterer børn på scenen, og de får lov at vælge en hat – helt efter eget ønske. Hattene repræsenterer forskellige roller, og børnene på scenen involveres som skuespillere i det teaterstykke, historiefortælleren finder på. Det øvrige publikum må også gerne byde ind med forslag til handlingen.
Marianne Siem har 20 års erfaring som historiefortæller, og ”Hatteteater” er en rigtig god oplevelse for både publikum og børnene på scenen.

”Hatteteater” spiller på Brønderslev Bibliotek lørdag den 18. september kl. 11 og kl. 13 – forestillingerne er gratis, men billet nødvendig.
Arrangementet er en del af Købstadsjubilæet.

Kaffebaren
Suvo
Faarup skovhus
Baggesen