Nordjysk Motor Co.
Nordjyske Bank
Bondestuen
Kaffebaren

Museumsforeningen For Vildmosemuseet finder det vigtigt, at man foruden at indtænke en placering af en ny restaurant Hedelund i parken med en smuk udsigt, ligeledes tænker i at skabe en restauration, som får de bedst mulige betingelser for at drive en sund forretning med udviklingsmuligheder.

Vi finder tankerne om at placere det nye Hedelund op mod PN bygningerne, i Tunnelgade, med en tæt forbindelse til det nye museum og de kommende BAS faciliteter, som yderst interessante.

Det vil betyde at Hedelund stadig vil ligge i Rhododendronparken, og derud over vil blive en del af en spændende og visionær kulturperle som vil skabe yderligere interesse omkring Brønderslev by.

Placeringen i Tunnelgade, med terrasse og udendørs servering ned mod søen, vil gøre Hedelund til en smuk perle med en unik placering.

Forbindelsen ind til det nye PN projekt med museum, biograf og teatersal vil give Restaurant Hedelund nogle helt nye økonomiske muligheder, som vil sikre en fremtidig udvikling af restauranten.

Men det vil ikke kun gavne Hedelund. Det vil også gavne det nye Vildmosemuseum, som vil kunne tilbyde en madoplevelse som en del af pakken. Det er almindeligt anerkendt at et museum skal kunne tilbyde mad, kaffe, is o.s.v.

Det vil Restaurant Hedelund kunne tage sig af, og dermed skabe yderligere omsætning i restauranten. For museet vil det betyde at man ikke skal bruge kræfter på den at indrette og drive en cafe

Tværtimod vil man stå med nogle spændende muligheder for at lave arrangementer i samarbejde med Hedelund.

Et samarbejde med BAS, som vil indrette biograf og teatersal i PN bygningen, vil give Hedelund muligheden for at være vært for større konferencer med unikke AV muligheder. BAS vil få drift i sine lokaler på tidspunkter hvor der ellers ville være tomgang.

En win-win situation der økonomisk vil være en god gevinst for både Hedelund og BAS.


Samlingen af et kulturelt center vil ligeledes uden tvivl hjælpe markant til med den yderligere udviklingen af PN bygningerne. Der er masser af kvm. til rådighed. Vi er ikke i tvivl om at der vil støde flere spændende ting til. Bare signalværdien udadtil vil være et kæmpe plus for Brønderslev.


Hedelund vil ikke kun være et sted med restaurant, møde og festlokaler, og perioder med indskrænkede åbningstider (Lad os ikke glemme at driften i det tidligere Hedelund var sund – men i perioder var lukket mandag, tirsdag og onsdag da det ikke var rentabelt).

Man vil være et kulturelt samlingspunkt som udover ovennævnte, vil være et knudepunkt hvor museumsgæster der vil møde folk der er på vej til koncert, stand-up, i teater eller biograf, til konference, -eller gæster som vil nyde en madoplevelse i nogle fantastiske rammer.

Tænk sig – Man vil kunne gøre det tørskoet uden at skulle bekymre sig om det svingende danske vejr.

Der har været mange betragtninger om at man skal kunne side og nyde solen udenfor i et nyt Hedelund, og det har været et meget brugt argument at placeringen i Tunnelgade vil give skygge. Der vil tværtimod være solskin både eftermiddag og sommeraftner

I Danmark har vi i gennemsnit 9.9 solskinsdage med over 25 grader. Gennemsnitlig er der sne eller regn i mere end halvdelen af årets 365 dage. Hvor mange dage om året kan man sidde udenfor?

Det kræver modige politikere, men ikke mindst politikere der tør tænke ud over boksen og se visionerne og udviklingspotentialet i et Hedelund i Rhoddodendronparken, placeret tæt på PN Bygningen som en del af et kulturelt åndehul. Byens samlingssted. Byens kulturhus. Samlet under et tag. Med åbning og faciliteter ud til parken.

Vi håber at politikerne i Brønderslev byråd ikke blot vil etablere et nyt Hedelund, men en ny restaurant der får de bedst mulige forhold til at udvikle sig i fremtiden.

Det gør man bedst i samarbejde med andre aktører, og ikke alene.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Museumsforeningen For Vildmosemuseet

Kaffebaren
Hvilshøj Auto
Baggesen