Vedtagelse af helhedsplan for Ryå
Byrådet i Brønderslev Kommune har den 29. januar 2020 vedtaget Helhedsplan for Ryå.
Helhedsplanen har til formål at sikre, at de mange forskellige interesser, der knytter sig til vandløbet i forhold til erhverv, vandmiljø, natur og rekreation, inddrages i løsningen af de forskellige udfordringer, der også knytter sig til vandløbet, herunder bl.a. oversvømmelser og manglende opfyldelse af miljømål.
Helhedsplanen er resultatet af en proces, der blev startet i 2018 i et samarbejde mellem Jammerbugt og Brønderslev Kommuner og med aktiv deltagelse af en række interesseorganisationer.
Helhedsplan for Ryå
Helhedsplan for Ryå har til formål at sikre, at de mange forskellige interesser, der knytter sig til vandløbet i forhold til erhverv, vandmiljø, natur og rekreation, inddrages i løsningen af de forskellige udfordringer, der også knytter sig til vandløbet, herunder bl.a. oversvømmelser og manglende opfyldelse af miljømål. Helhedsplanen er resultatet af en proces, der blev startet i 2018 i et samarbejde mellem Jammerbugt og Brønderslev Kommuner og med aktiv deltagelse af en række interesseorganisationer.
Undervejs i arbejdet med helhedsplanen er der udarbejdet to baggrundsdokumenter ”Basisanalyse for Ryå” og ”Scenarieberegninger for Ryå med omgivende arealer”. Basisanalysen samler eksisterende viden indenfor arealanvendelse, vandløbs- og naturforhold samt rekreative interesser indenfor vandløbsoplandet.
Scenarieberegningerne belyser forskellige forholds effekter på afvandingen, herunder klimaeffekter, byernes påvirkning, grøde og grødeskæring, profiludvidelser m.m.
Se mere om offentlige og private vandløb og lovmæssige rammer for ansvar og administration her
Kilde: Brønderslev Kommune