Netportal søger Danmarks frækkeste stemme
Nu kan du få løn for at sige en masse frække ord og sætninger. Portalen Temptations.dk, der hjælper danskerne med at få et sjovere sexliv, søger nemlig oplæsere til sine sexnoveller.
Hvis du ikke er blufærdig og samtidigt elsker at lade frække sætninger flyde fra dine læber, så er drømmejobbet for dig netop blevet slået op.
Nærmere bestemt er jobbet slået op hos Temptations.dk, som netop har indledt jagten på Danmarks frækkeste stemme.
Hos Temptations er det planen, at Danmarks frækkeste stemme skal læse portalens sexnoveller højt, så de besøgende både kan vælge imellem selv at læse novellerne eller at få disse oplæst af en kåd og fræk stemme.
”Vi overvejer altid, hvordan vi kan gøre vores indhold endnu bedre og endnu mere populært, og vi tror på, at rigtig mange af vores besøgende vil sætte stor pris på muligheden for at få ørerne penetreret af en fræk, fræk stemme, som læser vores – i forvejen – populære sexnoveller højt. Ligeledes har vi en forestilling om, at netop en sådan feature vil kunne trække endnu flere nysgerrige til vores platform,” udtaler Jesper Nørskov Jensen, som er medindehaver af Temptations.dk, inden hans kompagnon Casper Ellam Schou fortsætter:
”Så vidt vi kan se, kommer vi til at tilbyde noget eksklusivt med den løsning, som vi har i tankerne. Lige nu er der nemlig ingen af vores konkurrenter, der har oplæsere tilknyttet deres services. Eller det er faktisk ikke helt rigtigt. En af dem har fået Google Translate-kvinden til at læse deres erotiske noveller højt, men – øh – man skal vist være mere end almindeligt forelsket i Disneys WALL-E, hvis man skal synes, at det bare er den mindste smule frækt.”
Både på jagt efter en mande- og kvindestemme
Hos Temptations.dk kønsdiskriminerer man ikke og derfor søger man både en mandlig og en kvindelig oplæser til teamet.
”Vores noveller er altid skrevet i jeg-person, da vi mener, at den fortællestil sikrer mest mulig identifikation for læseren, hvilket vi formoder, at mange værdsætter, når det kommer til erotisk litteratur. Da vi ønsker at fremme identifikationen så meget som muligt, har vi både noveller, hvor jeg’et er af hankøn, samt nogle, hvor det er af hunkøn. Planen er, at mandestemmen, vi finder, skal levere lyd til de noveller, hvor jeg’et er en mand, og kvindestemmen skal levere lyd til de noveller, hvor jeg’et har to x-kromosomer,” udtaler Jesper Nørskov Jensen.
Dugfriskt jobopslag
Jobopslaget er dugfriskt, så du kan sagtens nå at sende en ansøgning afsted, hvis du mener at være indehaver af Danmarks frækkeste stemme.
Der er endnu ikke sat nogen endegyldig ansøgningsfrist. Planen for Temptations er at lede, indtil de to rigtige kandidater dukker op.
Kilde: Temptations.dk