SLYNGLER I RUMMET – et bordrollespil
Mandag d. 13. juli
Som en del af et team, der mest består af slyngler, skal I skaffe penge for at forhindre jeres rumskib i helt at falde fra hinanden. I er hverken de gode eller de onde, men lusen mellem to negle, og det bliver stensikkert sjovt.
Med Sander Boisen som gamemaster, vil du sammen med andre rulle terninger, kæmpe mod tiden og om muligt tale dig ud af alle jeres problemer. Det er et bordrollespil, hvor gamemasteren på forhånd har forberedt en karakter du kan spille. Det kræver derfor ikke andet end, at du selv møder op med en madpakke og mod på at en rejse ud i det ydre rum.
Bordrollespil kender mange fra f.eks. Stranger Things, hvor de spiller Dungeons and Dragons, her vil I spille i et lidt andet system og i stedet for i et fantasy-land, så er I ude i rummet som du måske kender det fra f.eks. Star Wars og Firefly.
Du har brug for charme, selvtillid og en løstsiddende laserpistol (eller i hvert at lade som om du har det).
Aldersgruppe: 12-16 år.
Husk en madpakke – tilmelding på biblioteket eller på bibliotekets hjemmeside.
Arrangør: Brønderslev Bibliotek