Lørdag den 19. juni kl. 11.00 indvies det nye håndboldanlæg med udendørs bane samt strandhåndboldbane. BI håndbold inviterer spillere, frivillige og byens interesserede til et par hyggelige timer på deres nye udendørs håndboldanlæg, der ligger i forbindelse med BI centreret på Gl. Agdrupvej i Brønderslev.
Det vil på dagen være muligt, at få sand imellem tæerne og afprøve de nye baner for både unge som gamle. Der bliver tændt op i grillen og der bydes på pølser, samt en øl/vand til de fremmødte.
Hos BI Håndbold håber man på at mange har lyst til at kigge forbi og fejre det nye anlæg – også gerne selvom man ikke lige umiddelbart har noget med BI håndbold at gøre i dagligdagen.