Mia Tang kampagne
Rold Skov Adventure
Hjørring Hørecenter
Jutlander Bank

Fredag d. 24. maj besøger Danmark For Målene karavanen igen Brønderslev

Det er Jesper Skibby der er hovednavnet når karavanen igen lander på Arkadetorvet i Brønderslev.

Jesper Skibby er kendt som den glade dreng, der virkelig kunne køre på cykel. Han var i 90’erne en af Danmarks største cykelhelte og har kørt Tour de France hele 11 gange, hvilket ingen anden dansker kan matche. Ydermere er han eneste dansker, som har vundet en etape i verdens tre største etapeløb: Tour de France, Giro d’Italia og Vuelta España.

Udgangspunktet for Jesper Skibbys indlæg er ”Sundhed for Alle”.
Her kommer han ind på hvor vigtig cyklen kan blive som en løftestang til at løse verdens stigende problemer med livsstilssygdomme, trængsel og klimaforandringer.

Men det kræver, at politikere sætter cyklisme på dagsordenen, så cyklen bliver det oplagte valg i hverdagen. Dernæst skal vi alle som ”transport forbrugere” ændre vores vaner og gentænkte cyklen ind i vores hverdag.

Konkurrencer

Karavanen på torvet består en masse pavilloner hvor man kan lære mere om FNs 17 verdensmål. Der er konkurrencer for både børn og voksne og sjove udfordringer.

  • Nordea er på plads med en tegnekonkurrence, og også Brønderslev Handel har en konkurrence hvor man kan vinde et Brønderslev Gavekort på kr. 250 samt andre præmier, fortæller handelschef Lars Bisgaard Andreasen

Politisk marked

Som de fleste ved er der to valg forude som danskerne skal tage stilling til, og derfor har Brønderslev Handel inviteret de politisk partier til at komme og fortælle om deres visioner for verdensmålene.

  • Vi vil gerne give den enkelte politiker chancen for at fortælle Brønderslevs borgere om hans eller hendes løsning på at løse klodens udfordringer.
  • Vi stiller en ølkasse og en megafon til rådighed og så får hver kandidat 5 minutters taletid, og der ud over må man selvfølgelig stille op med valgmateriale og tage en snak med vælgerene i de fire timer karavanen er på besøg.

Både EU- kandidater og folketingskandidater har fået en invitation til at komme og deltage.

Brønderslev for Målene eventen starter kl. 13 og slutter kl. 17 og er arrangeret af Brønderslev Handel.

Foto: Jesper Skibby holder på ”Danmark for målene” et inspirerende foredrag for at få flere cykler på gaden igen.

Kilde: Brønderslev Handel

Mia Tang kampagne
Rold Skov Adventure
Hjørring Hørecenter
Jutlander Bank