Fredag sen eftermiddag blev julelysene officielt tændt i Ø. Brønderslev, det skete fra P-pladsen ved Spar i byen. Samtidigt kunne man afsløre dette års Julekalender fra Ø. Brønderslev Borgerforening, kalenderen blev præsenteret af Borgerforenings Formand Jesper Albrechtsen.
Formanden startede med at takke alle de mange firmaer, som har sponseret gaver til kalenderens 24 låger. Hver dag udtrækkes der en sponsorgave til min 500,-kr på et de lodder, som byens borgerne stod i kø for at købe efter formandens tale, der er en også en hovedgevinst blandt gaverne, den har en værdi af hele 5.000,-kr!
Overskuddet ved salget af lodder til kalenderen, går til et madpakkehus ved Kirkens røde bygning i den nye Bypark. Borgerforeningen var derefter vært ved en øl/vand og pebernødder til de mange fremmødte.