Rendezvous
DN Isolering
Hjørring Hørecenter
Bjælkehytten

 

ØBI og TSI/Stenum i JBU´s Serie 4 – Kreds 50, skulle lørdag eftermiddag mødes, i hvad man troede var et godt lokalderby, men endnu vigtigere, en del af TSI/Stenums puslespil om point og overlevelse i Serie 4. ØBI var sikret endnu en sæson i rækken, men TSI/Stenum skulle have max point i de sidste 2 runder og deres direkte modstander omkring nedrykningen, Nørresundby FB skulle helst tabe de 2 sidste runder, i hvert tilfælde set med TSI/Stenum briller på.

Men hele spændingen faldt brat til jorden, da naboklubben til både Stenum og Ø. Brønderslev, Brønderslev Idrætsforening (BI), valgte at melde afbud til deres udekamp lørdag mod netop Nørresundby FB.

Dermed fik Nørresundby FB helt gratis 3 point forærende af BI og TSI/Stenum fik en spandfuld isvand i hovedet af deres naboer, klubben fik end ikke lov til at forsøge at kæmpe på fodboldbanen for overlevelsen, nu rykker de bare ud. Et noget usportsligt træk set ude fra sidelinjen af.

Dagens kamp på Intersport Brønderslev Arena i Ø. Brønderslev, blev vundet at TSI/Stenum med 1-2, de var mest opsatte kampen igennem, de havde dog kun æren tilbage at spille for, men den fik de vist tilskuerne.

ØBI´erne havde også deres chancer kampen igennem, men vigtigheden af kampen var feset ud, så kampen skulle bare overståes, det var ikke en helhjertet indsats af de blå-trøjede ØBI spillere.

For TSI/Stenum scorede, Martin Mortensen & Christian Andersen, for ØBI scorede, Peter Stavad.

 

Rendezvous
Hjørring Hørecenter