Vidste du at man kan gå til knoglegymnastik både i Dronninglund og i Brønderslev?
Der er selvfølgelig tale om det særlige tilbud med bevægelse for osteoporose-ramte.
Vi synes, også, at det kan være svært at sige bevægelse for osteoporose-ramte, så vi kalder det for knoglegymnastik – inspireret af en af vores kursusdeltagere!
Med osteoporose har man brug for særligt fokus på ikke at overbelaste led og knogler og samtidig at styrke muskler. Derfor er det fysioterapeuter, som underviser! Det handler om kontrollerede øvelser, hvor de dybe stabiliserende muskler trænes. Træningen er funktionel, så du kan bruge den i din hverdag!
Mand/kvinde – alle kan være med!
Kursus er tilrettelagt i samarbejde med Osteoporoseforeningen lokalafd. Vendsyssel, der yder tilskud til foreningens medlemmer. Og der er lige 2 pladser tilbage i Brønderslev!
Det sker hos Benefit Dronninglund og hos InMOTUS i Brønderslev.
Se mere på www.fof-vendsyssel.dk eller i kursuskataloget på bibliotek eller borgerservice.