”Everybody, move your feet and feel united”
Sådan synger danske Junior Senior i deres ikoniske hit fra 00’erne, der kunne være et perfekt soundtrack til 2020-udgaven af European Week of Sport.
Kravene til social afstand forhindrer nemlig store sammenkomster og begivenheder, men behovet for bevægelse og fællesskab er der stadig.
Derfor bliver den europæiske sportsuge, der finder sted mellem 23. og 30. september for 6. gang i træk, da også en fest for bevægelse – bare på en lidt anden måde.
Der vil være events overalt i Europa, men de tager hensyn til de lokale myndigheders COVID-19 sikkerhedskrav.
Alle kan derfor trygt melde sig selv eller sit event til European Week of Sport, der i Danmark realiseres i et tæt samarbejde med lokale partnere – blandt dem er DGI, Dansk Skoleidræt og Dansk Firmaidræt.
Om Eventet:
I uge 39 er der igen WE WALK, når foreninger, institutioner, virksomheder og private på stier og stræder i hele landet går sammen i små og store gangfællesskaber.
WE WALK er for alle og går i al sin enkelthed ud på at få danskerne ud at bevæge sig sammen – med familien, naboen, kollegaerne eller kammeraterne. Store som små, unge som gamle kan være med, når alle inviteres ind i WE WALK-fællesskabet.
European Week of Sport skal inspirere til bevægelse. Alle danskere kan være med og bidrage til at skabe opmærksomhed med hashtagget #BeActive.
Der er vandreture i hele Europa ja naturligvis Danmark og Nordjylland er ingen undtagelse. Se her eksempler på vandreture, men der er mange flere at vælge imellem. Nederst kan du følge linket og se alle ruter i dit område.
WE WALK – HELE DANMARK GÅR SAMMEN
DATO: 23/09/2020
Mødested: Parkeringspladsen ved Rhododendronparken, Nørregade, 9700 Brønderslev
Vi starter Kl. 19.00 fra Rhododendronparkens parkeringsplads.
Ruten er som flg.:
Vi går gennem parken og kommer ud på Parkvej. Videre af Norden Allé, Agdrupvej, Nordre Omfartsvej, Skydebanevej. Herfra er det sti indtil vi kommer til Asgård. Krydser Nordre Omfartsvej, følger Thorsvej til Tolstrupvej.
Vi følger Tolstrupvej og ned af Nørregade og slutter ved Rhododendronparken.
Jf. Endomondo er turen lige knap 10 km.
Alle er velkommen også de firbenede. Dog skal jeg nævne, at et stykke ude af den græssti vi følger, kommer en rimelig stejl stigning.
Ellers er det primært fortov vi går på
Vi går i tempo hvor alle kan være med.
RUBJERG KNUDE, DVL
DATO: 23/09/2020
Klokken: 10:30
Mødested: p-plads ”Rubjerg Knude Fyr”, Fyrvej 30, 9480 Løkken.
Vi oplever vandreklitten, hvis højeste punkt er knap 100 m.o.h. Det ørkenlignende landskab, de stejle klinter med det ”flyttede fyrtårn” er en stor oplevelse. Turen går gennem havtornkrattet og klitplantagen ud til Rubjerg Gamle kirkegård og tilbage forbi Grønne rende.
Se alle steder hvor du kan komme ud at gå her
Om European Week of Sport
European Week of Sport blev lanceret af Europa-Kommissionen i 2015 for at skabe opmærksomhed om, hvor vigtig en aktiv livsstil er for alle. Selv en lille stigning i regelmæssig fysisk aktivitet kan have stor indflydelse på sundhed og velvære. Ugens popularitet vokser konstant. Fra 5 millioner deltagere og 7.000 begivenheder i 2015 til 2019 med 14 millioner deltagere og 27.000 arrangementer i 42 europæiske lande.
Dansk hjemmeside: www.europeanweekofsport.dk.
Kilde: European Week of Sport