Læge Helle Nygaard der bor i lokalområdet, har i forvejen praksis i Klokkerholm og er tilknyttet som plejehjemlæge og har også andre konsulentfunktioner. Pr. 1 januar 2020 overtager hun så de ca. 8500 patienter der er tilknyttet lægeklinikken i Bredgade i Brønderslev.
– Dette store spring lader sig kun gøre, fordi jeg har og får, et yderst kompetent personale ansat i begge lægehuse.
Til at varetage den daglige drift og sygeplejefaglige ledelse i Bredgade, har jeg allieret mig med Trine Thorsø Sanderhoff. Trine og jeg kender hinanden fra lægeklinikken i Sulsted, hvor Trine var konsultationssygeplejerske og jeg var uddannelses-læge. Senest har Trine arbejdet som praksismanager i Nordic Medicare klinikken i Pandrup og er således bekendt med ledelses-rollen og alle de praktiske opgaver, der er forbundet med at drive en stor klinik.
Selv kommer jeg primært til at lægge min arbejdsindsats i klinikken i Klokkerholm og som plejehjemslæge, mens en fast stab af speciallæger i Almen Medicin ansættes til at varetage behandlingen af patienter i det nye ”Lægehuset Brønderslev”. Alt nuværende plejepersonale fortsætter ligeledes deres arbejde i lægehuset. Mine gode erfaringer med systematiske hjemmebesøg hos skrøbelige ældre bliver naturligvis også en prioritet i Brønderslev og jeg vil selv komme til at varetage denne del.
Trine og jeg ser frem til at udnytte vores viden og erfaring til at drive et lægehus med fokus på kontinuitet, god service og høj tilgængelighed, fortæller Læge Helle Nygaard på Facebook.
Kilde: Facebook