Littera(Gå)Ture
Gå med på en lokal gåtur i din by med litterære indslag.
Med stor glæde inviterer Brønderslev Bibliotek interesserede med på en lokal gåtur i Brønderslev, Dronninglund og Hjallerup by. Alle gåture starter og slutter ved biblioteket og varer ca. 1 ½ time. Du skal selv medbringe lidt væske til turen – vi tager en stak gode bøger med, der på finurlig vis handler om de steder, vi går forbi. Gå med for motionens, byens og ikke mindst litteraturens skyld – måske får du helt ny inspiration til læsningen undervejs. Efter endt tur får alle deltagere en bogliste over de omtalte bøger.
Bibliotekar Ida Maagaard Jensen går rundt i Hjallerup den 25. maj kl. 10 og kl. 13, bibliotekar Jytte Albrektsen i Brønderslev den 26.maj kl. 13 og den 27.maj kl. 10 og bibliotekar Kirstine Grøngaard i Dronninglund den 27. maj kl. 13 og den 1. juni kl. 10.
Det er gratis at deltage, men husk tilmelding på biblioteket eller på vores hjemmeside senest dagen før. I tilfælde af silende regnvejr aflyses gåturen.
Vi glæder os til at se dig.