I anledning af Brønderslevs 100-års jubilæum som købstab i 2021 har Jens Otto Madsen udgivet de 3 bøger om Brønderslev i samarbejde med to personer opvokset i Brønderslev – Ove S. Johansen og tidligere direktør på A/S Peder Nielsen Beslagfabrik, Tonny Bistrup.
Bøgerne er fyldt med interessante, sjove og oplysende beskrivelser om Brønderslev, og de drejer sig i høj grad om lokalsamfundet, kendte og mindre kendte personer, små og store virksomheder og seværdigheder i Brønderslev. Historierne er skrevet og fortalt af en række af personer fra Brønderslev og ledsaget af mange billeder.
Der er historier om Jordemor Marie Dissing, den legendariske biografejer K. G. Fuglsang, lærer Jane Jensen, kaldet Cykel Jane og fodboldspilleren Kaj Sanvig og Jens Otto Madsen har også flere lokale til at skrive om sig selv fra barn til voksen- bla. kunstneren John Laursen og guldsmed Ole Agger Hansen.
Det er på Brønderslev Bibliotek mandag den 25. oktober kl. 13-16 – pris 50 kr.
Kilde: Brønderslev Bibliotek