Bøgsted A/S
K.E.C. Jammerbugt kulturcenter
PrinterEksperten
Bjælkehytten

Sådan styrer du uden om fødevarer, der er fløjet til Danmark

Transport fylder generelt lidt i fødevarers samlede klimaaftryk – med mindre de har været ude at flyve! Vi punkterer myter og opstiller brugbare tommelfingerregler

En gennemsnitsdanskers forbrug af fødevarer og drikkevarer udleder cirka tre ton CO2 om året. Men kun 5-10 procent stammer fra emballage og transport, skriver Concito.

For langt de fleste fødevarer er det selve produktionen samt det landbrugsareal den optager, der fylder mest. Med mindre varen ligefrem importeres med fly.

Omkring 0,7 procent af supermarkedernes varer har været i et fly, inden de kom op på hylderne. Det oplyser Coop, der dog ikke kan redegøre for det præcise antal. For det kan være svært at vide, hvilke varer det drejer sig om.

– Ingen varer bliver altid fløjet hertil. Nogle varer bliver fløjet en del af turen, uden at vi ved det, siger Thomas Roland, der er CSR-chef i Coop, og giver et eksempel:

– På et tidspunkt fandt vi ud af, at nogle frosne fisk, vi solgte, var fanget i Norskehavet, fløjet til Kina, hvor de blev fileteret og frosset ned, for så at blive sejlet til Danmark. Der tænker man: Det er simpelthen løgn! Den slags flyvefisk ønsker vi ikke at forhandle. Men da de fleste varer leveres til vores lager af producenten, er det sjældent vi kender til transportformen hele vejen “fra mark til køledisk”.

Myter og tommelfingerregler

Ifølge Thomas Roland er der mange myter forbundet med fødevarernes CO2-aftryk. Fx tror mange, at avokadoer, ananas, bananer, mangoer og andre eksotiske frugter bliver fløjet hertil. Men det passer ikke. De sejles og modnes efterfølgende i Danmark eller Holland.

– Generelt er tunge og vandholdige fødevarer for dyre at flyve, forklarer han og opstiller i stedet en tommelfingerregel:

Lette og temperaturfølsomme fødevarer med lav holdbarhed bliver fløjet, når det ikke er i sæson i Europa eller Nordafrika. Det gælder fx:

  • Friske bær
  • Slikærter
  • Grønne bønner
  • Minimajs
  • Asparges
  • Roser
  • Nelliker

Få flere råd til at leve klimaklogt

Er du klar til at reducere dit CO2-aftryk og leve mere klimaklogt?

Vi har gjort det super nemt for dig at komme i gang: Vi præsenterer 10 ting, du kan gøre for klimaet, og du vælger 3.

Til gengæld får du:

  • Din egen personlige klima-aftale som film
  • Skræddersyede guides der hjælper dig i gang
  • Et klima-nyhedsbrev med inspiration

Typisk transporteres disse varer med fly om vinteren og i det tidlige forår, mens de resten af året køres eller sejles hertil fra produktionslande i Europa eller Nordafrika.

I den periode kan du i stedet køb frosne bær og grøntsager, asparges på glas og blomster i potter eller løgplanter.

Lang transport kan være en fordel

Emballage og transport udgør en meget lille del af den samlede udledning fra animalske samt forarbejdede fødevarer. Når det gælder uforarbejdet frugt og grønt udgør emballage og transport en langt større del af det samlede klimaaftryk.

Men den faktiske udledning fra emballage og transport vil i alle tilfælde være ret lav. Som regel ligger emballagen på 50-100 g CO2 per kg produkt, mens transport ligger på 10-50 g.

I nogle tilfælde kan en længere transport faktisk være en fordel. Det gælder, hvis produktionen er mere effektiv. Fx er CO2-aftrykket fra spanske frilandstomater lavere end fra danske tomater dyrket i opvarmede drivhuse.

Selvom emballage ofte er lavet af plastik, har det også nogle fordele. Emballage er kan nemlig reducere madspild, hvilket også er godt for klimaet.

– Når du står i supermarkedet, skal du tænke mere over, hvordan fødevaren er dyrket – end transport og emballage. Der kan være mange gode grunde til at købe lokalproducerede fødevarer, men klima er ikke en af dem, siger Lasse Jesper Pedersen, der er klimapolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening og tilføjer, at årstidens lokale frugt og grøntsager som regel vil være et godt klimavalg.

Kilde: DN

Brovst Malerfirma
Guld & Rod
Pj Industries
Guldsmed Hansen