Nordea lancerer nyt Energisparelån til dig, der skal energiforbedre din bolig
Nordea er nu klar med et nyt Energisparelån, der giver de danske boligejere mulighed for at låne penge til energiforbedringer på deres bolig og dermed fremtidssikre boligen.
Fra i dag kan boligejerne i Vendsyssel få et attraktivt lån til f.eks. nye solceller på taget, isolering af huset eller en ny varmepumpe:
”Den bæredygtige omstilling har for alvor fundet vej ind i stuerne hos danskerne, og vi taler med rigtig mange kunder i Vendsyssel, som gerne vil energiforbedre deres bolig. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan tilbyde dem et attraktivt lån til finansiering af energiforbedrede tiltag,” siger Betina D. Jensen, der er filialdirektør hos Nordea i Hjørring og Brønderslev.
Et attraktivt lån til helårs- og fritidsboliger
Det nye Energisparelån fås til en attraktiv rente på 2,95%, og giver boligejere mulighed for at låne op til 150.000 kroner til energiforbedrende tiltag – dog minimum 25.000 kr. Lånet gælder både til helårsboliger og fritidsboliger. Lejlighedsejere – både ejer og andel – kan både bruge lånet til forbedringer i den enkelte bolig, men også til finansiering af lejlighedens andel af foreningens energiforbedrende projekter.
”En del kunder udnytter typisk en friværdi eller en låneomlægning til at gennemføre energiforbedringer på boligen. Men kan man ikke det, eller står man måske og mangler det sidste til renoveringen, så er vores nye Energisparelån en meget attraktiv mulighed,” siger Betina D. Jensen, filialdirektør i Hjørring og Brønderslev.
Bæredygtig omstilling, der betaler sig
Energisparelånet gives til en lang række energiforbedrende tiltag, der ikke kun er med til at gøre din bolig mere attraktiv, når den skal sælges, men som også kan mærkes her og nu på f.eks. varmeregningen og indeklimaet.
”Som jeg ser det, så er der faktisk udelukkende positive gevinster ved at energiforbedre sin bolig – hvad enten det er sommerhuset, kolonihaven eller helårsboligen. Indeklimaet forbedres og der kan være ganske store besparelser at hente på el- og varmeregningen,” lyder det fra Betina, som tilføjer
”Det er også en god mulighed for at støtte en lokal håndværker, som kan være hårdt ramt i disse corona-tider, og på den måde være med til at sætte hjulene i gang i samfundet igen.”
Energisparelånet gives bl.a. til isolering af tag, gulv, ydervægge eller lofter, udskiftning af yderdøre eller vinduer, installation, reparation eller udskiftning af solceller og til tiltag, der forbedrer indeklimaet som fx. varmegenvinding. Hvis du vil vide, om dit projekt lever op til låneformålene så ring til os på 55 46 55 04.
Læs mere om det nye Energisparelån her.
Eksempel på omkostninger ved et Energisparelån i Nordea
Ved et lån med variabel rente og annuitetsafvikling, hvor samlet kreditbeløb der udbetales er kr. 100.000, vil hovedstolen være kr. 101.818. Etableringsomkostningerne udgør kr. 1.818. Med den nuværende variable debitorrente på 2,95 % og en løbetid på 10 år, er ÅOP 3,37 % forudsat, at der betales en ydelse på kr. 997,50 kr. i rente og afdrag pr. måned. Det samlede beløb, som skal betales, vil være 117.702 kr., hvoraf de samlede omkostninger udgør kr. 15.884 kr.
Kilde: Nordea Hjørring og Brønderslev