Art By Me
FOF Vendsyssel
DN Isolering
Baggesen

Blåt fokus på Nordjysk infrastruktur

Møde i morgen på Bladt Industries og Brønderslev Rådhus med den 3. Limfjordsforbindelse og Nordjyllands infrastruktur på programmet.

Anne Honoré Østergaard – byrådsmedlem i Aalborg og MF

Anne Honoré Østergaard om mødet i morgen:

I sammenarbejde med Henrik Marcher Larsen Fra Dansk industri, og det konservative folkeparti, åbner vi nu dørene for snakken omkring fremtidens infrastruktur i Nordjylland.

En god infrastruktur i Nordjylland er vigtig for mig og Venstre. Derfor arbejder jeg, sideløbende med mine ordførerposter hårdt for at opretholde et øget fokus på de trafikale udfordringer vi har her i Nordjylland. Derfor er det en særlig glæde, at jeg kan oplyse at vi på mandag den 6/1 får besøg af Transportordføreren for Det Konservative Folkeparti Niels Flemming Hansen. Her skal vi besøge Bladt Industries, som sammen med direktøren for Aalborg Lufthavn Søren Svendsen, samt byrådsmedlemmer fra Aalborg byråd og mig, vil belyse vigtigheden af den 3. Limfjordsforbindelse for Niels Flemming. Efter besøget vil vi besøge borgmester Mikael Klitgaard, som vil fortælle hvad det vil betyde for Brønderslev Kommune, hvis vi får sat gang i byggeriet, af den 3. Limfjordsforbindelse.

I forbindelse med besøget udtaler Niels Flemming: ”Jeg bruger rigtig meget af min tid på at komme rundt i landet, og i forbindelse med, at man tidligere har talt om sjællandske og jyske trafikmafiere, så mener jeg, at trafikpolitik gælder hele landet. Derfor er det mig også en stor glæde at komme til Nordjylland.

Jeg ser frem til at komme op og se og høre om projektet, den 3 Limfjordsforbindelse. I 2016 brugte Nordjyderne 24000 arbejdstimer pr dag, på at holde i kø, og med de fremskrivninger der har været i trafiktallene siden, tør jeg slet ikke tænke på hvor mange timer det er blevet til i dag, Det koster det nordjyske erhvervsliv Milliarder hvert år, og forværrer nordjydernes hverdag. Det bliver vi borgerligere partier nødt til at holde fokus på. Især i en tid, hvor regeringen gør alt hvad de kan for at udskamme det danske erhvervsliv.

Derudover er det vigtigt at huske på, at alle de spildtimer som Nordjyderne årligt bruger på at holde i kø, kunne være brugt bedre på eksempelvis at hente sine børn i daginstitutionerne uden at være stresset. Det er i høj grad også velfærd. Herudover er mindre kø lig med mindre forurening”.

Jeg er rigtig glad for at det er lykkedes at samle et godt hold af politikere, der tager dette problem meget alvorligt, sammen med Niels Flemming Hansen og mig selv, deltager også Per Larsen og Vibeke Gamst fra de konservative og Jan Nymark Thaysen Fra Venstre i mødet hos Bladt Industries.

 

På mødet hos Mikael Klitgaard, deltager Niels Flemming, Per Larsen og Anne Honoré Østergaard.

 

Arrangørerne håber at arrangementet og frem for alt det fokus de får lagt på fremtidens infrastruktur i Nordjylland, vil interessere mange.

 

Hotel Phønix
GF Forsikring
Jysk tagrende rens
Birks Bikeshop