Sensommer digtet “Sommeren Fløj” som er at finde på side 51 i den nye nodebog “Festmusik & Fortællinger” blev skrevet i 2006 i forbindelse med “Spildansk dagen” hvor man måtte sende 2 forslag ind til Koda´s store komponist konkurrence. Digter og tidligere højskole forstander Jens Rosendal havde i forvejen skrevet dette flotte digt som ikke var sat i musik.
I studie tiden på Hjørring Seminarium skulle vi komponere en melodi og sidenhen også skrive en sang – dvs. både melodi og tekst , en opgave der indgik i de afsluttende eksamens opgaver.
Nogen gange kan melodier pludselig passe til flere digte og det var lige nøjagtigt hvad der skete med “Sommeren Fløj” kan jeg afsløre her.
Det er faktisk en af de allerførste melodier jeg har komponeret. Igen i studietiden på Seminariet sad jeg engang og bladrede i højskolesangbogen og faldt over sangen “Midsommerteltet” skrevet af Johannes V. Jensen og med melodi af Åge Nielsen i 1971. Jeg spillede den igennem på mit gamle Hornung & Møller klaver og synes dengang ikke at melodien i Mol passede til “Midsommerteltet og lyse nætter”, så derfor komponerede jeg en ny melodi i Dur, der i mine ører gjorde højskole sangen lys og glad.
Det er så nøjagtig samme melodi her, der kom til at passe med digtet jeg fik sendt af Jens Rosendal, så dette sangforslag kunne jo hurtigt blive sendt afsted til dommer juryen i en spildansk konkurrence i 2006.