Birgit Søndergaard fra Fonden for Samlingshuset/Østsidefonden meldte ud at de nu kunne fortælle, hvem den nye leder af Samlingshuset bliver.
Der var 45 ansøgere til stillingen, så derfor var der også gode valgmuligheder. Vi havde 4 velkvalificerede ansøgere til samtale, og heldigvis var udvalget enige om den endelige indstilling.
Ny leder bliver MARIANNE NELLEMANN.
Marianne bor i Brønderslev og har i mange år drevet reklamebureauet Paloma. Marianne har mange kvalifikationer med sig, som vi glæder os til at få gavn af allesammen.
Marianne glæder sig til de nye udfordringer, så tag vel imod hende. Vi glæder os til samarbejdet.
Ansættelse er pr. 1. september med start mandag 2. september. Helene er fortsat ansat på fuld tid frem til 1. oktober og vil derfor kunne give Marianne den bedste introduktion til jobbet.
Kilde: På vegne af bestyrelsen for Fonden for Samlingshuset/Østsidefonden, Birgit Søndergaard