Ny træner i Brønderslev Bokseklub
Det er med stor glæde at Brønderslev Bokseklub kan byde velkommen til endnu en ny træner i klubben. Det drejer sig om Freddi Hindsborg, som er 63 år.
Freddi har fået sin bokseopdragelse i BK Pugilist, Frederikshavn, hvor han også boksede hele sin aktive karriere.
HAN HAR BOKSET CA. 105-110 KAMPE, VUNDET 1 dm FOR SENIORER, 2 jm, OGSÅ SENIORER OG DESUDEN BOKSET 5 LANDSKAMPE.
Efter sin aktive karriere har han virket som træner i BK Pugilist og de seneste år i IK Sparta, Ålborg. Freddi, som bor i Strandby uden for Frederikshavn, har nu valgt at være træner i Brønderslev Bokseklub og både trænere og boksere i klubben er super glade for den nye træner og han er allerede begyndt at lære fra sig til de mange unge talenter i klubben.
Freddi Hindsborg er også en erfaren dommer, så i klubben vil vi gøre alt for at han kan komme ud og virke som dommer.
Erik Thrane Brønderslev Bokseklub