Salget af nytårsraketterne er allerede godt igang hos Brønderslev Skytteforening. Skal der ekstra knald på nytårsaften kan du med fordel besøge Brønderslev Skytteforening nytårskrudt. Salget startede den 28. december kl. 11.00 på Skydebanevej 41 i Brønderslev ved Brønderslev Skytteforening og slutter først den 31. december ved 16 tiden.
Brønderslev Skytteforening samarbejder med Royal Fireworks, der er kendt for kvalitetsfyrværkeri og har stor vægt på sikkerheden. Derfor blev Royal Fireworks også belønnet for deres “Dannebrog batteri” med årets batteri. “Dannebrog batteriet” er et 49 skuds vinkel/viftebatteri i røde og hvide farver. På Facebooksiden har man også mulighed for at vinde dette flotte batteri.
Overskuddet fra salget af fyrværkeri går til ungdomsarbejdet i Brønderslev Skytteforening. Brochurer kan hentes hos:
- Let Køb i Jerslev
- Høyrup Tøj, Østervrå
- Q8 grillen i Brønderslev
- Mr. Agerbæk i Brønderslev
- Peugeot i Brønderslev
Sikkerheden er vigtig, derfor skal du huske sikkerhedsbriller til både dine børn og ikke mindst dig selv fortæller Morten Østergaard Pedersen fra Brønderslev Skytteforening.
Åbningstider:
- 30. december kl. 10.00-20.00
- 31. december kl. 10.00-16.00