Det var ikke det helt store flotte spil der blev vist frem på Arena Brønderslev El-Teknik A/S, fredag aften i ØBI´s premiere i Serie 3 Pulje 25, hvor GVL Løkken var på besøg.
I første halvleg stod en frisk blæst på tværs af banen og det generede spillet i stor grad, nogle bolde løb langt ud fra banen og høje bolde stoppede nærmest midt i luften, hvis de blev sparket mod vinden. Men, men, det var altså også første kamp i sæsonen og det kunne mærkes på begge hold, der var en del fejl pasninger og chancer der opstod pga. spillere der placerede sig forkert, her spillede vinden også ind.
Men ØBI kom foran 1-0 på mål af Olegsandr Baranov der samlede en returbold fra Løkkens målmand op efter skud fra Kasper Jensen, Olegsandr placerede skuddet ude i højre side af målet uden chance for Løkkens målmand.
Udligningsmålet til 1-1, var en meget underlig forestilling, Løkken får frispark et lille stykke fra midt feltet, ØBI stiller mur på tre spillere op, løkkenspillere der tog frisparket løfter bolden højt over muren i modvind og bolden dykker overraskende ned bag ØBI målmand Niels Jacob Thing og 1-1 var desværre en realitet..
I anden halvleg bølger spillet meget frem og tilbage, vinden er løjet lidt af og godt 10 minutter inde i halvlegen bliver ØBI´s Nicolai Sloth Larsen fældet bagfra på egen banehalvdel, en situation hvor klubbens ledere og tilskuerne råbte på et gult kort, men kampens dommer vinkede desværre afværgende i denne situation.
Sidst i kampen blev ØBI´s unge Frederik Albretchsen udvist med direkte rødt kort, for en hård tackling, så ØBI sluttede kampen med at spille 10 mod 11 mand og set ud fra dette fakta, burde hjemmeholdet ØBI være mest tilfreds med resultatet 1-1 og et enkelt point i Serie 3 premieren.