Nordjysk Motor Co.
Suvo
Bondestuen
Kaffebaren

 

Som forudsagt, så blev det ikke nogen nem opgave for ØBI at spille mod Hals IF i lørdags, hjemme på Arena Brønderslev El-Teknik A/S i Ø. Brønderslev, uanset at gæsterne Hals IF havde 0 point på kontoen inden kamp og ØBI havde 5 point.

Hele 1-8 endte kampen, hvor en fortvivlet træner Michael Jensen i timerne op til kampen fik det ene afbud efter det andet, selv klubbens topscorer fra sidste sæson, Olegsandr Baranov måtte se kampen fra tilskuersiden, pga. en skade han pådrog sig i opgøret mod Sulsted IF. ØBI fik dog skrabet 13 mand sammen til kampen.

Foto: Hals nr. 6 Markus Jansson scorer til 0-1. Foto Tex

Ca. 17 min inde i kampen får ØBI´s, Gregers Vestmark Vith Jensen gult kort og så skulle ØBI spille 10 mod 11 de næste 10 minutter. Der holdt man dog Hals FS fra scoring, men knap et minut efter at ØBI blev fuldtallig, så fik Hals scoret ved Malthe Theigler og små 4 minutter senere stod det så 0-2, da Lau Jansson satte bolden bag Niels – Jacob Thing i ØBI målet, denne stilling holdt halvlegen ud.

I 2 halvleg gik Hals op på 0-5 på 10 minutter ved Ludvig Borregaard, Malthe Theiger og Lau Jansson, inden at ØBI´s Frederik Albrechten endelig fik reduceret til 1-5, men Hals var ikke færdige endnu.

Endnu tre mål blev sat ind bag stakkels Niels – Jacob Thing i ØBI målet, inden dommeren fløjtede den noget ulige kamp af, Malthe Theiger og Lau Jansson fik begge lavet hattrick med deres sidste scoringer i anden halvleg og Besart Zogaj fik scoret sit første mål.

ØBI røg dermed ned på 3. pladsen i Serie 3 – Pulje 25, GVL Løkken gik op på 2. pladsen samt Hals FS kom op på 6 pladsen. Øvrige resultater i Puljen: GVL Løkken – Sulsted IF: 2-1, Østervraa IF – Vodskov IF: 4-1.

ØBI´s næste opgave er udekampen mod rækkens absolutte tophold, Østervraa IF, der tager imod torsdag d. 2 september kl. 19.00 på Elektrikkeren Nord Arena, Bredgade 6 i Østervrå. Vi må så håbe at de blå husarer fra ØBI er skadesfri og at alle spillere står til Træner Michael Jensens rådighed.

 

 

Kaffebaren
Suvo
Hvilshøj Auto
Baggesen