Arena Brønderslev El-Teknik A/S, Elmevej 122, er pladsen hvor man skal befinde sig i morgen lørdag kl. 16.00, hvis man vil se kampen mellem hjemmeholdet ØBI og Hals FS i Serie 3 – Pulje 25.
Efter fire kampe spillet, så ser værterne fra ØBIs regnskab således ud: 1 vundet, 2 uafgjorte og et nederlag, altså har man fået 5 point ud af 12 mulige, det rækker til en foreløbig 2. plads i Puljen, der føres af Østervraa IF med hele 12 point efter 4 kampe.
Hals IF har kun spillet 2 kampe hidtil og det er ikke gået specielt godt for lørdagens udebanehold. De har tabt begge deres hidtil spillede kampe, 1-0 ude mod Sulsted IF og 1-2 hjemme mod Puljens absolutte førerhold, Østervraa IF.
Så selvom Hals har tabt begge kampe, så er det mod de gode hold fra puljen. ØBI spillede 0-0 i sidste omgang, ude mod netop Sulsted, så Hals FS skal man ikke undervurdere selvom de officielt ligger sidst i puljen, de har bare mødt de bedre hold indtil videre.
Mød op og Hep på de blå drenge lørdag kl. 16.00 på Arena Brønderslev El – Teknik A/S!