Nordjysk Motor Co.
Nordjyske Bank
Bondestuen
Kaffebaren

 

Efter en lang vinterperiode og en masse Covid – 19 samlingsforbud i forskellige størrelsesordener, så ruller den lokale seriefodbold atter rundt om i klubberne, dog uden mulighed for tilskuere til kampene, hvilket føles lidt tomt og mærkeligt for aktørerne.

Men efter to hjemmekampe på Brønderslev El-Teknik Arena i rad, har ØBI´s førstehold i Serie 4 herrer, startet sæsonen med to sejre samt en målscorer på hele 10 – 2 i Pulje 57, holdet er placeret på en foreløbig førsteplads i puljen.

ØBI fik en del nye spillere op til sæsonen og fem af dem, var gode nok til at komme med på førsteholdet. De er faldet godt til i kollektivet og har gjort holdet lidt mere skarpt både fremad og bagud i forsvaret. Holdets mange mål er scoret af kun 4 spillere og den ene har hele 5 kasser på samvittigheden, nemlig den hjemvendte ukrainer Oleksandr Baranov. Så han er en meget stor gevinst for ØBI Træner Michael Jensens blåtrøjede spillere. Baranov spillede forrige sæson i Poulstrup Vrejlev 81 sammen med holdets anden ukrainer Dmytro Torhovtsev.

ØBI´s første kamp var mod IF Skjold Sæby´s andet serie 4 hold, en kamp man måske burde have vundet endnu mere, men nu var det sæsonpremieren, så nerver og alt muligt andet var i spil. Kampen ender dog med en storsejr på 5 – 0 og hvor Oleksandr Baranov og Mads Lindgaard Hansen begge scorer 2 mål og Jacob Stavad et enkelt mål.

ØBI – IF Skjold Sæby. Kampfakta:

08´ 1-0 Oleksandr Baranov Assist Fredrik Albretschsen

20´ 2-0 Mads Lindgaard Hansen Assist Nikolaj Slot Larsen

40´ 3-0 Oleksandr Baranov Assist Dmytro Torhovtsev

52´ 4-0 Jacob Stavad Assist Nikolaj Slot Larsen

85´ 5-0 Mads Lindgaard Hansen Assist Nikolaj Slot Hansen

Sæsonens anden kamp, var mod Dybvad B, der havde vundet deres første kamp mod BI med 3-1, her sluttede den med en ØBI-sejr på 5 – 2 og hvor Dybvad fik lov at score kampens to sidste mål. ØBI mål-scorerne var Oleksandr Baranov med 3 kasser, Jacob Stavad og Sebastian H. Jensen lavede hvert sit mål.

ØBI – Dybvad B. Kampfakta:

18´ 1-0 Oleksandr Baranov Assist Nikolaj Slot Larsen.

33´ 2-0 Oleksandr Baranov Uassist

39´ 3-0 Jacob Stavad Assist Fredrik Albretschen

65´ 4-0 Oleksandr Baranov Assist Jacob Stavad

71´ 5-0 Sebastian Højmark Jensen Assist Dmytro Torhovtsev

81´ 5-1 Ukendt spiller

85´ 5-2 Ukendt spiller.

FOTO: Nikolaj Slot Larsen har haft en godt start på sæsonen og roses af Træner Michael Jensen. Arkivfoto Tex

ØBI Træner Michael Jensen er meget tilfreds med spillernes hidtidige indsats og specielt Nikolaj Slot Larsen der serverer en kæmpeindsats i de to første kampe. Men vi skal dog stadig bygge på spillet, så vi hele tiden bliver bedre, både offensivt og defensivt, slutter Michael af.

Næste opgave for de blå husarer fra ØBI, bliver udekampen mod Asaa Boldklub, lørdag d. 17. april kl. 14.00 på Asaa Stadion.

 

Kaffebaren
Faarup skovhus
Bilhuset Biersted A/S