Sæsonens første udekamp for det ny oprykkede Serie 3 hold fra ØBI, foregik på Bruuns Arena i Thise, hvor værterne tog pænt imod lokalrivalerne fra ØBI, samme dag som de indviede deres fine stadion efter lang renovation. ØBI var dog ikke som gæster mest, de havde ingen gaver med og var endda så frække at de tog alle tre point der var på spil, med sig hjem..
Det er ikke så længe siden at Thise IF spillede i Serie 2, men holdet rykkede ud af serien forrige sæson og skal nu finde sin plads i Serie 3, ØBI kommer neden fra og er ikke så nemme at imponere, derfor viste de ingen respekt for værternes tidligere meritter.
Efter de første 45 minutter, står der 0-3 på måltavlen på Bruuns Arena, efter mål af Bezuhlyi Yevhenii på oplæg fra Jakob Stavad. 18 minutter senere bliver det 0-2 ved Jeppe Andersen, atter på assist af Jakob Stavad og endelig scorer Jacob Stavad selv til 0-3 efter 37 minutter på assist fra Olegsandr Baranov.
Det blev også det sidste mål i denne kamp, i anden halvleg blæste det op, noget der forstyrrede spillet, der var enkelte chancer til begge hold, men der kom ikke flere scoringer. ØBI´s MVP blev fortjent Jakob Stavad med to assists og et mål, dermed var han indblandet i samtlige ØBI´s mål.
Allerede onsdag aften kl. 19.00 skal ØBI i kamp igen, denne gang er det på hjemmebanen, Arena Brønderslev El-Teknik A/S. Hvor endnu en lokal modstander stiller op til kamp i Serie 3 – Pulje 25, nemlig Klokkerholm IF, der kun har spillet en kamp hidtil denne sæson, de tabte knebent 2-3 hjemme mod Østervraa IF i første runde.
Så der er absolut lagt op til endnu et spændende opgør på Arena Brønderslev El-Teknik A/S, hvor der selvfølgelig er gratis adgang. Mød op og hep på de blå drenge!