Nordjysk Motor Co.
Nordjyske Bank
Bondestuen
Kaffebaren

 

Tirsdag aften spillede ØBI´s Serie 4 fodboldherrer anden runde i Sydbank Pokalturneringen og her kom Serie 3 holdet fra Vrå/Børglum IF på besøg på ØBI´s hjemmebane, Arena Brønderslev El-Teknik A/S.

Set ud fra holdenes placering i deres respektive serier, så skulle kampen kunne byde på et nogenlunde lige opgør, Vrå/Børglum ligger i midten af serie 3 og ØBI er i toppen af Serie 4 og burde kunne byde gæsterne op til dans.

Det viste sig da også at de blå drenge fra ØBI kunne være med, for allerede efter 5 minutter kom hjemmeholdet foran med 1-0 ved angrebsesset Oleksandr Baranov, via assist fra unge Fredrik Albrechtsen. Cirka 7 minutter senere kom ØBI på 2-0, denne gang var det Mads Lindgaard Hansen der satte bolden bag Vrå´s keeper, assisteret af Oleksandr Baranov.

Foto: ØBI spillerne fejrer sejren efter kampen med en kold øl. Privatfoto

Mads Lindgaard Hansen og Oleksandr Baranov måtte begge en tur ud og hvile sig lidt med hver sit gule kort i 28” minut på grund af brok og ØBI spillede derfor med 9 mand mod 11 i de næste 10 minutter. Det udnyttede Vrå/Børglum til at reducere til 2-1 på et straffe der blev eksekveret af ukendt spiller.

Med godt 23 minutter tilbage af kampen satte Jacob Stavad punktum for ØBI´s scoringer med målet til 3-1 assisteret af Magnus Risager Christensen. Oleksandr Baranov missede senere et straffespark for ØBI, men han blev alligevel stemt ind som ”Kampens Spiller” af sine holdkammerater.

ØBI Coach Michael Jensen er mega stolt af hele truppen, som leverede en flot præstation på rigtig højt niveau. Han slutter samtalen med Brønderslev Avis med: -At nu skal vi så ned på jorden igen og tilbage til normal seriefodbold og forberede os på udekampen mod Flauenskjold IF lørdag eftermiddag.

ØBI´s næste kamp i Sydbank Pokalturneringen, spilles allerede tirsdag d. 4 maj kl 19.00, modstanderne er Serie 2 holdet fra Østervraa IF, kampen afvikles på ØBI´s hjemmebane, Arena Brønderslev El-Teknik A/S.

 

Kaffebaren
Hvilshøj Auto
Bilhuset Biersted A/S