Formand eller Forkvinde, Anette Knudsen fra ØBI´s Venner oplyser til Brønderslev Avis, at man som sædvanligt holder Juletræsfest i Østsidehallen, i år sker det fredag d. 6. december kl. 18.30 – 21.00.
Allerførst på aftenen laver man juledekorationer sammen, børn og voksne. Omkring kl. 19 vil SFO Børnene lave Luciaoptog og kl. 20 går dansen omkring juletræet i gang, der vil være sanglege sammen med Nissefar og Nissemor, derefter uddeler de godteposer til børnene, man skal huske at købe billetter til godteposerne i boden.
Anette slutter med at fortælle, at man meget gerne må medbringe julepynt til det store juletræ og at der er helt gratis at være med, det eneste der koster noget er godteposerne. Anette og ØBI´s Venner håber at rigtig mange vil deltage igen i år.