På to hjul gennem Brønderslev Kommune
I Brønderslev Kommune er der rig mulighed for at benytte din cykel, hvad end det er for at motionere eller opleve den smukke natur, som kommunen har at byde på.
Der findes fem temaruter, som tager dig vidt omkring og giver dig mulighed for at vælge en rute, som passer til netop dig og dine interesser: Kunstruten, Kirkeruten, Dronningeruten, Landsbyruten og Slotsruten. Udover disse, skal du tage et kig de spændende ruter, Vendsysselruten 59, Store Vildmoseruten samt cykelruten i Jyske Aas – sidstnævnte er også en gangsti for vandrere. Alle 3 ruter går gennem kommunens smukke natur.
Er du til mere fart over feltet, så finder du mountainbikebaner i både Hjallerup og Dronninglund, som du kan boltre dig på.
Kunstruten
Ruten (45 km) med start fra Hjallerup Kulturhus fører dig forbi nogle af de lokale kunstnere som Bl.a. Galleri Beck, Dronninglund Kunstcenter.
Se brochure og kort over Kunstruten
Adresse
Kirkeruten
Ruten (77 km) med start fra Dronninglund slot, giver dig mulighed for at se 11 af de smukke kirker i kommunen.
Se brochure og kort over Kirkeruten
Adresse
Dronningeruten
Ruten (65 km) starter ved Asaa camping, er en rundtur som leder på forbi mange spændende kulturelle oplevelser bl.a. Galleri svigermor, Dorf mølle, Try museum osv.
Undervejs på ruten kommer du forbi Hjallerup anlæg, hvor der er mulighed for at spise madpakker. Derefter går ruten forbi Voergaard slot og slutter ved Asaa havn.
Se brochure og kort over Dronningeruten
Adresse
Landsbyruten
Ruten (1. etape 51,5km) (2.etape 56,5km) er en forfriskende tur med masser af landsbyidyl.
Denne rute fører dig rundt om Dronninglund Storskov og leder dig igennem 9 landsbyer undervejs.
Se brochure og kort over Landsbyruten.
Adresse
Slotsruten
Ruten (35 km) med start i Dronninglund fører dig til Voergaard og Dronninglund Slot samt gennem Dronninglund storskov.
Se brochure og kort over Slotsruten.
Adresse
Vendsysselruten nr. 59
Ruten (41 km) fører dig fra Jammerbugt Kommune til og igennem Brønderslev Kommune. Ruten starter fra vestkysten ved Saltum Strand og slutter ved Jyske Aas. På denne måde oplever I både kyst og skov gennem Vendsyssels enestående og varierede landskaber.
Adresse
Store Vildmoseruten
Ruten (45km) fører dig ud gennem Store Vildmose, hvor der er rig mulighed for at opleve en masse smuk natur.
Der er undervejs på ruten flere steder hvor der passende kan tages et hvil og nyde noget mad i smukke omgivelser. Evt. ved mosens udkigstårn.
Adresse
Cykelrute Jyske Aas
Jyske Aas byder på et pragtfuldt landskab og en enestående natur. Ruten (ca. 30 km.) er en kombineret cykel- og gangsti, og denne del er samtidig en del af den nationale Hærvejsrute. Ruten begynder ved Dronninglund Slot.
Adresse
Mountainbikerute i Hjallerup
I Byskoven i Hjallerup finder du en 3 km lang mountainbikebane. Banen blev indviet i 2012 efter frivillige fra cykelklubben Team Hjallerup havde arbejdet i skoven gennem længere tid.
Mountainbikebanen består af to ruter, som begge slår sving gennem træer, forbi skrænter og længere stræk. Da banen er for alle, er der også indtegnet to ruter; en rød og en blå.
Den røde rute indeholder lidt af hvert og kan dermed siges at være til de mere øvede ryttere, mens den blå bane tager mere hensyn til nybegynderen og fører rytteren udenom skrænterne.
Ruterne er udstyret med skilte, så det er nemt og overskueligt at finde rundt. Begge er ensrettede for at forhindre ulykker.
Montainbikeruterne er anlagt i samarbejde med Hjallerup Samvirke.
Mountainbikerute i Dronninglund
Er du og din familie vild med at cykle, så grib din mountainbike og tag hele familien med på den børnevenlige mountainbikebane ved Dronninglund.
I Dronninglund Naturpark er denne skønne mountainbikebane etableret, så du trygt kan tage hele familien med i de naturskønne omgivelser. Den ensrettede rute er afmærket med pile og strækker sig ca. 3 km rundt i naturens skønhed.