K.E.C. Jammerbugt kulturcenter
Vejgaard sten og krystaller
PrinterEksperten

Politiet advarer mod fup-sms’ fra “DigitalPost”, som indeholder en besked om, at Rigspolitiet har sendt dig post.

Flere borgere modtager i øjeblikket fup-sms’er fra “DigitalPost”, som indeholder en besked om, at Rigspolitiet har sendt dig post, og at du skal logge på hjemmesiden rigspolitiet.com med NemID og uploade et billede af dit NemID-nøglekort.

 

Lad være med det. Der er tale om en falsk hjemmeside og et forsøg på phishing, hvor bagmænd forsøger at franarre dig personoplysninger.

Vi efterforsker sagen og understreger, at politiets rigtige hjemmeside er politi.dk, og hverken vi eller andre myndigheder vil nogensinde bede dig om et billede af dit NemID-nøglekort.

 

Borgere, der modtager beskeden rådes til at ignorere den. Borgere, der har indsendt et billede af deres NemID, bør få deres NemID spærret med det samme.

Kilde: Rigspolitiet

Springeren
Bilhuset Biersted A/S